Følg os her

Kendte

Jacob Lohmann deler detaljer fra Oxen-optagelser: Foregik et 'spooky' sted

Udgivet

d.

Oxen Ii Jakob Lohmann
Jacob Hauberg Lohmann som Oxen i TV 2-serien af samme navn. Foto: Mike Kollöffel/TV 2.

Jacob Lohmann er i øjeblikket på skærmen i endnu en sæson af TV 2’s actionfyldte krimiserie ”Oxen”, hvor han spiller den tidligere jægersoldat Niels Oxen. Rollen kræver både fysik, udholdenhed og en god portion mod – og denne gang har optagelserne budt på noget, der selv for den erfarne skuespiller føltes decideret uhyggeligt.

Forud for sæsonens optagelser var der lagt op til endnu mere action end tidligere, og meget af det hårde arbejde har Jacob Lohmann selv stået for. Han fortæller, at han har lavet en stor del af sine stunts uden stuntman, og selv om han normalt tager det meste med ophøjet ro, var der én scene, der skilte sig ud.

LÆS OGSÅ  TV 2-stjerne sætter ord på skilsmisse: Sådan føles det nu

”For mig er det jo ikke sindssygt, men for karakteren er det voldsomt. Ej, der var måske en scene med et gammelt kloakrør, som vi optog i, hvor jeg alligevel tænkte: ’Det er et spooky sted’. Det var et kloakrør på 1,5 x 1,5 meter, som var måske fem meter under jorden, som man render frem og tilbage i. Det er spooky,” fortæller han til BILLED-BLADET.

Intense optagelser

Scenen vises i femte afsnit af sæsonen, hvor Oxen forsøger at undslippe politiet efter at være blevet sporet via sin mobiltelefon. Det sender ham ned under jorden i et forladt kloaksystem, hvor flugten fortsætter i mørke, mudder og trange passager.

Den første sæson af Oxen tog danskerne med storm, derfor var der også stor begejstring, da der skulle laves endnu en sæson.

"Danskerne var vilde med første sæson, så jeg er utroligt glad for, at vi kan dele en ny sæson med dem. Seriens fokus på magt og demokrati er altid vigtigt og relevant, og samtidig bliver det en actionfyldt fortælling, når Oxen rykker ud af skoven, og vi følger ham på flugt," lød det tidligere i år fra Pernille Bech Christensen, der er TV 2 senior executive producer.

Den nye sæson er ligesom første sæson skabt af forfatterparret og tredobbelte EMMY-vindere Mai Brostrøm og Peter Thorsboe på baggrund af Jens Henrik Jensens bestseller-bogserie. Serien optages i Jylland, København, på Fyn og i Litauen, og alle seks afsnit instrueres af Søren Balle.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce