Følg os her

Kendte

Kommer med Vild med dans-melding: Vender ikke tilbage

Udgivet

d.

Vild Med Dans
Foto: Shutterstock

Nu kommer den populære danser med en melding, der formentligt skuffer mange fans.

Hun har i årevis været en fast del af efterårets fredagsunderholdningen, hvor hun med høje hæle og højt humør har ført kendte danskere rundt på dansegulvet i Vild med dans. Men nu tyder det på, at Mie Moltke har taget de sidste trin i det populære program – i hvert fald for nu.

I både 2023 og 2024 vendte hun kortvarigt tilbage til det program, der i mange år var hendes faste base, men den energiske danser har skiftet retning. I dag er det nemlig hendes egen virksomhed og personlige projekter, der fylder kalenderen.

LÆS OGSÅ  Lars Hjortshøj afslører overraskende nyt om 'Vild med dans'

Jeg elsker ‘Vild med dans’, men jeg tror lige nu, hvor jeg er, har jeg gang i rigtig mange andre ting i hele min egen virksomhed, og hvad jeg gerne vil udvide med, så jeg tror, jeg har et andet fokus lige nu, siger Mie Moltke til Alt.dk.

Efter 15 sæsoner i danseprogrammet takkede Mie i 2021 officielt af. Men i anledning af jubilæumssæsonen vendte hun kortvarigt tilbage og dansede igen i 2024 – denne gang med Kamal Hassan som partner. Det vakte glæde hos seerne, men spørgsmålet om endnu et comeback hænger i luften – og svaret er ikke det, fans håbede på.

Har for mange bolde i luften

Den erfarne danser har nemlig alt for mange bolde i luften til at kunne sige ja til endnu en sæson. Samtidig bemærker hun, at det stadig er uvist, om programmet overhovedet vender tilbage. TV 2 har nemlig endnu ikke bekræftet, om programmet vil vende tilbage til efteråret.

Selvom dansen stadig bor i hendes hjerte, har Mie fokuseret sin energi på at hjælpe andre med at bevæge både krop og liv. Hun står i spidsen for Soulhouse, et dansestudie med fokus på indre styrke og kropslig frihed. Derudover er hun forfatter til bogen Bevæg dit liv, og hun holder foredrag, retreats og workshops for kvinder, der vil tættere på sig selv.

Men selvom det måske ikke bliver til flere sæsoner på tv, er der stadig noget ved Vild med dans, som hun ser tilbage på med varme:

Mie har altid været særligt glad for at se sin dansepartner udvikle sig. Den rejse – fra nervøs nybegynder til selvsikker danser – er noget af det smukkeste ved programmet, mener hun.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce