Følg os her

Kendte

'Landmand søger Kærlighed'-deltager taler ud: deltog i sex-dokumentar

Det er ikke første gang dating-deltageren har været foran kameraet.

Udgivet

d.

Foto: TV 2

Kærligheden er måske det store mål i Landmand søger kærlighed, men for Maia er jagten på drømmemanden kun én brik i et liv, hvor kalenderen i forvejen er pakket godt og grundigt.

Den nordjyske malkepige har nemlig allerede prøvet livet foran kameraerne – og når tv-optagelserne er slut, skifter hun gummistøvlerne ud med kitlen og møder ind som sygeplejerske.

Har tidligere skabt debat

Selv om mange først har lært Maia at kende gennem TV 2-programmet, er det langt fra første gang, hun optræder på tv.

Tilbage i 2020 medvirkede hun i dokumentaren Fordi vi har lyst, hvor hun satte ord på den forskelsbehandling, hun oplevede, når kvinder taler åbent om deres sexliv.

"Jeg oplevede tit, at kvinder blev udskammet for at have den samme seksuelle frihed som mænd. Jeg har altid været meget åben om, at jeg har haft uforpligtende forhold som single, fordi jeg gad ikke sidde i et nonnekloster og vente på den rigtige mand," fortæller hun til Se og Hør.

Hun fortalte dengang, at hendes åbenhed blandt andet førte til grove tilråb og nedsættende kommentarer.

To fuldtidsliv i ét

Mens tv-seerne følger hendes jagt på kærligheden, passer Maia samtidig både en kvæggård og vagter som sygeplejerske på Hjørring Sygehus.

Arbejdsugen sniger sig ofte op over 50 timer, og på hospitalet møder hun patienter med blandt andet brækkede knogler, brandsår, amputationer og alvorlige traumer.

Selv om de to jobs ligger langt fra hinanden, oplever hun, at de supplerer hinanden godt. Landbruget giver ro og fysisk arbejde, mens sygeplejen kræver nærvær og mental styrke.

Maia mærker tydeligt forskellen på de to verdener, når arbejdsdagen er slut.

"Landbruget gør mig fysisk træt, så jeg sover godt om natten, og hospitalet gør mig mentalt træt," siger hun til Se og Hør.

Annonce