Følg os her

Kendte

Lars Løkke Rasmussen raser: "I skal satanedme holde snitterne fra min familie"

Udgivet

d.

Møde I Udenrigspolitisk Nævn Om Forholdet Til Usa
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Lars Løkke Rasmussen har i årtier været en af dansk politiks mest omdiskuterede skikkelser. Han har stået model til kritik, hårde angreb og voldsomme debatbølger, som for længst ville have fået andre til at trække sig tilbage. Det er en del af jobbet, og det kan han leve med.

Men der er én grænse, der ikke må overskrides.

I DR-programmet Middag med magten åbner udenrigsministeren op for den pris, hans familie har betalt for hans politiske liv – og her knækker stemmen pludselig hos den ellers så erfarne politiker.

For selv om han selv kan ryste personlige angreb af sig, rammer det ham dybt, når mennesker omkring ham bliver trukket ind i skudlinjen alene på grund af deres efternavn.

LÆS OGSÅ  Lisbeth Østergaard åbner op: Derfor ville hun ikke have børn

I programmet fortæller Lars Løkke, hvordan hans datter, Lisa Løkke Rasmussen, som ung blev råbt ad og konfronteret offentligt, når hun færdes i hverdagen. Blandt andet oplevede hun tilråb, når hun steg af toget på Birkerød Station – ikke for noget, hun selv havde gjort, men fordi hun er datter af en markant politiker.

Familien skal ikke rammes

Først mange år senere fortalte hun sin far, hvor hårdt det havde været, og at hun i perioden havde haft behov for at søge hjælp. Noget hun bevidst havde holdt for sig selv for ikke at belaste ham yderligere midt i et politisk stormvejr.

Det er netop den erkendelse, der får følelserne frem hos Lars Løkke foran kameraet.

“Det er lige fra min datter, når der blev råbt ad hende, og hun først mange år efter kommer og fortæller mig, hvor hårdt det har været for hende,” siger han i programmet.

Han fortæller videre, at det samme mønster har gentaget sig over for andre i hans nære kreds – blandt andet venner, der også er blevet dømt og udskammet i offentligheden, fordi de havde en relation til ham.

Her sætter Lars Løkke en tydelig streg i sandet.

“I må gøre lige, hvad I vil med mig,” siger han med tydeligt rystet stemme, inden han efter en pause fortsætter: “Men I skal satanedme holde snitterne fra min familie.”

Han lægger ikke skjul på, at kritik og personlige angreb naturligvis også kan gøre ondt på ham selv. Men det er først, når konsekvenserne rammer dem, han elsker, at det virkelig sætter spor.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce