Følg os her

Kendte

Line Baun Danielsen afslører kræftdiagnose: Kom på sønnens fødselsdag

Udgivet

d.

Line Baun Danielsen
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Den populære tv-vært og blogger Line Baun Danielsen har delt en dybt personlig besked med sine følgere: Hun har fået konstateret brystkræft. Det afslører hun i et ærligt og rørende opslag på Instagram, hvor hun samtidig fortæller, at hun nu er i behandling og har valgt at bruge sin situation til at hjælpe andre.

Det var den 25. juni – på hendes ældste søns fødselsdag – at livet tog en dramatisk drejning.

"Jeg fik konstateret brystkræft den 25. juni på min ældste søns fødselsdag. Jeg blev opereret den 8. juli, hvor man fjernede to ondartede knuder og to lymfer," fortæller hun.

Herefter fulgte tre uger i uvished. Først den 30. juli fik hun svar på, hvor alvorligt det var, og hvilken behandling der ventede.

LÆS OGSÅ  Line Baun Danielsen er blevet opereret for brystkræft

Line er dog blandt de heldige, der slipper for den hårde kemobehandling.

"Og lad mig sige med det samme: Jeg er så heldig at slippe for kemoterapi. Og jeg er så heldig at bo i et land, hvor der er kort fra diagnose til behandling," skriver hun taknemmeligt.

Hun er nu i gang med tre ugers strålebehandling, efterfulgt af medicinsk behandling med antiøstrogen og forebyggelse mod knogleskørhed.

Men selv uden kemo har det været en hård periode:

"Jeg har som andre i samme situation været igennem en følelsesmæssig rutsjebane. Været bange. Ked af det. Træt. Haft og har stadig bivirkninger fra operationen."

Er forsigtigt vendt tilbage

Midt i det hele har Line fundet styrke i sine nærmeste – især sine to sønner:

"Den uvurderlige støtte og hjælp jeg har fået fra mine nærmeste venner, veninder, familie og ikke mindst mine drenge har holdt mig oppe de sidste par måneder."

Hun er nu begyndt at vende tilbage til hverdagen med nedsat arbejdstid og forsigtig træning.

Men Line Baun Danielsen ønsker ikke blot at komme videre – hun vil også bruge sin oplevelse til at gøre en forskel. Derfor vækker hun nu sin gamle blog ‘På bloggen med Line’ til live igen.

"Fordi jeg har besluttet at bruge min situation til noget positivt. Jeg puster nyt liv i min blog ‘På bloggen med Line’, hvor jeg vil dele den viden, jeg har nu indsamlet om brystkræft: Om årsager, behandling, forebyggelse, tanker, frygt og de oplevelser, jeg selv har haft med systemet på godt og ondt."

Hun understreger dog, at det ikke handler om at få medlidenhed, men om at informere og åbne op for dialog.

"Ikke for at få medfølelse – men for at give vigtig viden videre og skabe debat."

Line slutter sit opslag med en venlig opfordring: Følgerne må gerne stille hende spørgsmål – hun svarer, i det omfang hun orker.

Du kan se hele opslaget fra Line Baun Danielsen HER.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce