Kendte
Mavepuster til Asta Björk: Det har ramt hårdt
Denne gang er den sidste, og derfor har det ramt Asta ekstra hårdt.
I sidste uge måtte Jenna Harson og Peter Løvenkrands sige farvel til Vild med dans, de blev det første par der røg ud og derfor er eventyret nu slut.
Men modsat de andre gange, er det denne gang helt slut. For Vild med dans kører på sidste vers og derfor kan danserne ikke længere trøste sig med, at de måske får en chance for at gøre det igen næste år.
Og netop dét, har ramt Asta, da Jenna røg ud af programmet. For de to er særdeles tætte og havde en drømt om, at have så meget tid som muligt sammen, her i den sidste sæson.
"Det er noget lort, og det kom lidt bag på mig. Jeg havde virkelig håbet, at hun gik videre. Drømmen var jo, at vi kunne få lov til at få nogle flere programmer sammen, for jeg elsker at arbejde sammen med mine bedste veninder," lyder det fra Asta til BILLED-BLADET.
Har danset side om side i årevis
Asta trøster sig dog med, at Jenna jo stadig findes uden for Vild med dans-studiet. Desuden er hun glad for, at Jenna virkede okay - trods at drømmen også blev slukket for hende.
Asta har et tæt bånd til både Jenna Harson og Mille Funk, som hun sæson efter sæson har danset mod i Vild med dans. Men nu slutter det og de får altså ikke lov til at følges længere i programmet.
I aften venter tredje program i den 22. sæson. Danske Spil spår at Skinz og Pusle bør være ekstra nervøse for aftenens dans, da de er storfavoritter til at ryge ud af programmet.
Hvordan det går de resterende ni par kan du se i aften kl. 20.00 på TV 2 eller TV 2 Play.