Kendte
Morten og Frederik sadler om: "Det føles ikke rigtigt for os nu"
Nu føles det ikke længere rigtigt - og derfor har Morten og Frederik taget en beslutning om, at gøre det på en anden måde.
Sidste år blev Frederik Haun og Morten Kjeldgaard forældre til Nora og Emma.
Nu bliver de to små piger snart ét år.
Men skal de så snart i vuggestue? Det svarer Morten og Frederik nu på, for det er et spørgsmål, som mange stiller.
I et opslag på Instagram sætter parret nu ord på de overvejelser, som de har gjort sig i den forbindelse.
Indledende skriver Frederik Haun:
"Jeg vil bare gerne pointere, at det her er den beslutning, der føles rigtig for os. Alle familier finder selvfølgelig deres egen vej, og det er præcis, som det skal være ."
Herefter følger en række billeder, hvor han uddyber beslutningen.
Måske til foråret
"Indtil nu er planen, at de først skal afsted til foråret, måske senere. Vi skrev dem faktisk op til den 1. september, da vi skulle skrive dem på venteliste sidste år, men det føles ikke rigtigt for os nu," forklarer Frederik Haun og fortsætter:
"Vi er så privilegerede, at vi begge er selvstændige OG kan arbejde hjemmefra. Det er langt fra givet som selvstændig, og derfor er vi ekstra taknemlige for muligheden for at være sammen med pigerne hver dag. "
Frederik Haun sætter også ord på, at det kræver, at de begge tænker kreativt, når to små piger med krudt i måsen skal aktiveres.
Han uddyber også, at de kan indrette dagen efter hvordan det passer bedst ind i pigernes rytme. Morten og Frederik kan arbejde når pigerne sover og holde pauser, når der er brug for dem.
Frederik Haun understreger også, at det ikke handler om at vente med institution - men om at tilvælge og nyde en periode i livet, som aldrig kommer tilbage.
"Og når det hele bliver lidt presset, minder vi os selv om, at det her bare er en fase, og at vi en dag vil savne præcis den tid, vi står i nu," afslutter Frederik.
Du kan se hele opslaget herunder: