Følg os her

Kendte

Pernille Højmark om ‘forbudt’ forelskelse: “Det var uundgåeligt”

Udgivet

d.

Kbh Kokkene Serie I Lørdagsmagasinet Pernille Højmark Højmark Pernille Skuespiller Og Sanger
Foto: Olufson Jonas/Ritzau Scanpix

Det var kærlighed ved første blik – og selvom det var en lidt uheldig situation, så var det altså sådan, det var.

Den folkekære skuespiller og sangerinde Pernille Højmark, bedst kendt for sine roller i serier som BryggerenTAXA og Krøniken, åbner nu op og fortæller, hvordan hun gennem et kærlighedsliv med flere forhold stadig er gode venner med sine “eksmænd”.

Pernille Højmark har oplevet flere forelskelser gennem sit liv, men der er ingen tvivl om, hvem hendes første store kærlighed var: guitaristen Kim Kidholm, som hun sammen stiftede bandet Sweethearts med.

LÆS OGSÅ  Lis Sørensens begejstring var ikke til at tage fejl af: Afslører overraskende interesse

Hun husker tydeligt øjeblikket, hvor hun så ham for første gang. Det var i Aarhus, hvor hun gik på skuespillerskolen, og han var lige vendt hjem efter en længere periode som ulandsfrivillig.

Problemet var dog, at Kim allerede var kærester med en af Pernilles veninder, og Pernille selv havde også en anden kæreste på det tidspunkt. Det lå derfor ikke umiddelbart i kortene, at det skulle blive Kim og hende.

“Det er jo ellers noget, man virkelig ikke gør, men det var uundgåeligt, og det var ikke sjovt at fortælle det til hende (veninden, som var kærester med Kim, red.). Men beviset for, at det var den store kærlighed, er, at vi endte med at være gift i 20 år, og vi er stadig utrolig gode venner,” fortæller Pernille i interviewet med Alt for damerne.

Skæbnen ville dog, at de to fandt sammen, og de blev gift i 20 år. Da deres veje skiltes, lykkedes det dem at forblive venner, og det skyldes en helt særlig tilgang til livet og kærligheden.

”På et tidspunkt gik der tre eksmænd rundt her i min have og hjalp med at ordne ting. Der er også flere, der har spurgt mig: ’Hvad fanden er det, du kan, Pernille?’” fortæller hun i interviewet og fortsætter:

”Jeg tror, at man skal være villig til at sige, at det også er min skyld, når man bliver skilt, og til at se på, hvad fanden er det, jeg kan lære af det her? Hvis man synes, det kun er ham, der er en idiot, lærer man jo ikke noget.”

LÆS OGSÅ  Prøver igen: Skuespiller har sat prisen ned til 73 millioner for Klampenborg-palæ

For Pernille handler det i høj grad om at kunne se indad og tilgive både sig selv og hinanden for, at det ikke gik. I respekt for kærligheden er hun også overbevist om, at man ikke bare stopper med at elske hinanden, bare fordi man ikke længere er kærester.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce