Kendte
Ruben Søltoft har aldrig turde fortælle det til nogen: “Skammen er gigantisk”
Nu sætter han ord på oplevelsen.
Det er først nu, flere år efter hændelsen, at komiker Ruben Søltoft åbner op om en oplevelse, der har efterladt ham med en følelse af både skam og afmagt.
I DR-podcasten ‘Hemmeligheder’ fortæller han om, hvordan han blev snydt for sin opsparing i en investering, der tog en dramatisk drejning.
Fra succes til katastrofe
Oprindeligt så det ellers lovende ud. En vellykket investering gav Ruben blod på tanden, og han besluttede sig for at sætte hele sin opsparing i det samme firma. Men lykken varede kort.
En dag modtog han et skæbnesvangert opkald, der afslørede sandheden bag investeringen.
“Jeg får et opkald en dag om, at vi er blevet narret. Der er en svindler i det her firma, som har taget alle pengene. Det var alligevel mange penge, og pengene er væk. Skammen er gigantisk,” fortæller han i podcasten.
For komikeren handlede investeringen ikke blot om økonomisk gevinst, men også om en drøm, der nu var knust.
“Jeg ved godt, at penge ikke er det vigtigste i verden, men man kan godt nok købe mange lækre ting for penge, og jeg har haft en sommerhusdrøm i mange år. Og det var sommerhusinvesteringen, for jeg ville gerne have et sommerhus,” siger han.
Tavshed af skam
Den voldsomme oplevelse fik Ruben Søltoft til at holde historien for sig selv i flere år. Skammen var for stor, og det tog tid, før han følte sig klar til at tale åbent om det.
Sagen endte i retten, men han ønsker ikke at dele, hvad udfaldet blev.
Ruben Søltofts fortælling er et stærkt eksempel på, hvor svært det kan være at stå frem, når man føler sig udnyttet. Nu håber han, at hans åbenhed kan hjælpe andre i lignende situationer.