Rumer Willis: Finder styrke i de små øjeblikke med sin far

Selv om Bruce Willis' sygdom har ændret alt, deler Rumer Willis nu, hvordan kærligheden mellem far og datter stadig kan mærkes i hver berøring, hvert kram og hver lille gnist.

For Rumer Willis er hverdagen med en far, der lever med frontotemporal demens, blevet en balance mellem sorg og taknemmelighed.

I en åben spørgerunde på Instagram fortæller hun, at spørgsmålene om Bruce Willis’ tilstand kommer igen og igen, men at hendes svar i dag ikke handler om, hvad han husker, men om det hun stadig kan føle.

Det skriver SE OG HØR

En kærlighed der findes uden ord

Rumer forklarer, at hendes forståelse af, hvad det vil sige “at have det godt”, har ændret sig markant, siden Bruce fik sin diagnose.

“Det er som om, de parametre ikke rigtig virker mere,” siger hun. I stedet fokuserer hun på de øjeblikke, der stadig findes. “Jeg er så glad og taknemmelig for, at jeg stadig kan tage hen og give ham et kram,” fortæller hun og understreger, at det ikke længere handler om, hvorvidt han genkender hende.

For hende er det kærlighedens nærvær, der betyder noget.

“Når jeg giver ham et kram, uanset om han genkender mig eller ej, så kan han mærke den kærlighed, jeg giver ham, og jeg kan mærke det tilbage fra ham.” forklarer hun.

Hun oplever stadig små glimt af den far, hun har kendt hele livet, små øjeblikke, hvor hans blik, hans smil eller en bevægelse afslører en gnist af ham.

En ny form for nærhed

Rumer deler også, at hun ofte tager sin datter Louetta med på besøg hos Bruce. For hende er det vigtigt, at tre generationer mødes også selv om sygdommen har taget meget.

Hun beskriver tiden med sin far som noget dyrebart, og at hun er taknemmelig for, at han stadig kan udtrykke kærlighed, selv på dage hvor ordene ikke følger med.

Ved siden af sygdommen kæmper hun også med hverdagen, som enlig mor efter bruddet med ekskæresten Derek Richard Thomas sidste år.

Men hendes ord viser en kvinde, der finder styrke i de nære relationer også dem, der forandrer sig mest.

For Rumer Willis er det ikke længere afgørende, hvad hendes far husker. Det afgørende er, hvad han stadig kan føle. Og lige dér eksisterer kærligheden stadig, stærk og uforstyrret.