Følg os her

Kendte

Rystende beviser fundet på gammel fabrik: Kan blive altafgørende

Udgivet

d.

Madeleine
Foto: Politi

Nye fund i en nedlagt tysk fabrik kan blive afgørende i opklaringen af Madeleine McCanns forsvinden.

En glemt fabrik, uhyggelige opdagelser og et mistænkeligt skjulested – nye detaljer kan blive nøglen i det mangeårige mysterium om den forsvundne pige.

LÆS OGSÅ  Ellen Hillingsø deler erfaring om alderen: "Det bedste ved livet kommer med alderen

Sådan skriver B.T.

Sagen om Madeleine McCann har i snart 17 år påvirket mennesker verden over og spørgmsålet melder sig stadig: Hvad skete der egentlig?

Nu er der kommet nye og dybt foruroligende oplysninger frem i lyset, som ifølge eksperter kan være afgørende for opklaringen af sagen.

Nye detaljer er kommet frem

I den nye dokumentar 'Madeleine McCann: The Unseen Evidence', som netop er blevet sendt på britiske Channel 4, rettes søgelyset mod nye fund, der ifølge politiet er knyttet til den hovedmistænkte, tyskeren Christian B.

Fundene blev gjort i en nedlagt fabrik i Neuwegersleben i Tyskland – et sted, Christian B. angiveligt brugte som sit skjulested.

Her fandt efterforskerne blandt andet over 75 børnebadedragter, legetøj, cykler, en ulovlig pistol og en kuffert fyldt med billeder af små piger, telefonnumre og en adressebog.

”Dette kan være et afgørende bevis,” siger den tyske journalist Jutta Rabe i dokumentaren, hvor hun fremhæver, at fundene endelig giver et indblik i, hvorfor Christian B. er politiets hovedmistænkte.

Også håndskrevne noter, som beskriver kidnapninger af kvinder og børn, blev fundet på stedet – nogle så grafiske, at de ikke kunne vises på tv.

En harddisk fundet på fabrikken menes ifølge politiet at styrke teorien om, at Madeleine døde kort tid efter sin forsvinden i 2007. Indholdet er dog ikke blevet offentliggjort.

”Vi har stærke beviser for, at Madeleine McCann er død, og at vores mistænkte dræbte hende,” lyder det fra den tyske statsadvokat Hans Christian Wolters i dokumentaren.

Fundene er nu en del af det voksende bevismateriale, som måske – endelig – kan bringe svar i en af verdens mest omtalte kriminalsager.

Annonce