Kendte
Simon Cowell i stor sorg: ‘Helt knust’

Verden har mistet en stjerne, og fans har mistet en elsket musiker. Liam Paynes tragiske død har sendt chokbølger gennem musikverdenen, og hyldester strømmer ind fra både fans og kolleger, der mindes den tidligere One Direction-sanger med stor kærlighed og sorg.
Blandt dem, der har reageret stærkt på nyheden, er Simon Cowell, der spillede en central rolle i at samle det ikoniske boyband. I dag brød han sin tavshed og delte sin dybe sorg over Paynes alt for tidlige død.
“Liam, jeg er helt knust.”
Sådan lyder det blandt andet fra Simon Cowell i opslaget på Instagram.
Simon Cowell, 65, var manden bag kulisserne, der skabte magien. Som dommer på The X Factor så han potentialet i Harry Styles, Niall Horan, Zayn Malik, Louis Tomlinson og Liam Payne, der hver især havde meldt sig som solister til talentshowet. Cowell fik den idé at bringe dem sammen som et band – og resten er historie. Selvom de endte på en tredjeplads i konkurrencen, tog Cowell straks gruppen under sine vinger ved at signe dem til sit pladeselskab Syco Music, og det blev starten på en global succes, der definerede en hel generation.
Det var Simons ord om Liam
Tragedien indtraf onsdag, hvor Liam Payne døde efter at være faldet fra sit hotelværelse i Buenos Aires, Argentina. Payne blev kun 31 år, og nyheden har efterladt fans og branchefolk i dyb sorg.
Efter nyheden delte Cowell sine følelser åbent og mindedes de gode stunder med Liam. “Man ved aldrig rigtig, hvordan man føler for nogen, før en sådan situation opstår,” skrev han. “Jeg vil gerne fortælle, hvor meget kærlighed og respekt jeg havde for dig. Hvert eneste tåre, jeg har grædt, er et minde om dig.”
Han fortsatte med at beskrive, hvordan han altid besvarede spørgsmål fra fans om Payne: “Jeg vil gerne fortælle, hvad jeg altid sagde til de tusinder af mennesker, der spurgte mig: Hvad er Liam for en? Jeg plejede at fortælle dem, at du var venlig, sjov, sød, betænksom, talentfuld, ydmyg og fokuseret. Og hvor meget du elskede musik. Og hvor meget kærlighed du ægte følte for dine fans.”
Selvom One Direction valgte at gå hver til sit i 2016, forblev Cowell på god fod med medlemmerne. Han afslørede, at hans personlige forhold til Liam fortsatte længe efter, at deres professionelle veje skiltes. Ifølge Cowell besøgte Payne ham sidste år, “bare for at sidde og snakke,” og fortalte med stolthed om sin rolle som far til sin søn Bear.