Følg os her

Kendte

Sissal afslører vildt tilbud fra Simon Cowell: Afslog

Udgivet

d.

Sissal Simon Cowell
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Hun fik et helt særligt tilbud fra Simon Cowell – men Sissal sagde nej.

Det kunne have været et internationalt gennembrud – men den færøske sangerinde Sissal valgte en helt anden vej, da hun som 21-årig sagde nej tak til en eftertragtet plads i det britiske talentshow "X Factor".

LÆS OGSÅ  Beæret Anne Glad: Springer ud i helt ny rolle

I et ærligt interview med DR løfter Sissal sløret for det vilde tilbud, hun fik fra selveste Simon Cowell. Efter at have meldt sig til programmet blev hun hurtigt bemærket af dommerpanelet – især Cowell, som viste stor interesse for hende.

Men midt i drømmen om en musikalsk karriere i spotlyset, mærkede Sissal en anden følelse tage over.

Nemlig panik.

"Jeg får svar efter et par timer, at de gerne vil have mig med på tv. Og jeg gik fuldstændig i panik, og jeg siger så nej. De bliver ved med at ringe og skrive, fordi de rigtig gerne vil have mig med," fortæller hun.

Beslutningen blev et vendepunkt.

I stedet for at jage berømmelsen valgte Sissal at lytte til sin mavefornemmelse – og kroppen, som tydeligt sagde fra.

Hun erkendte, at hun ikke var klar til den massive eksponering og den ofte hårde kritik, der følger med kendisskab.

"Der er nogle af dommerne, der rigtig godt kan lide mig. Det er så tilfældigvis Simon Cowell, der rigtig godt kan lide mig. Men jeg kan bare huske den følelse af, hvor lettet jeg var, da jeg valgte at sige, at jeg skal ikke den vej alligevel," siger hun.

I dag, som 30-årig, er hun glad for sin beslutning og bruger sin erfaring til at give råd videre. Hun opfordrer unge talenter til at tage sig tid – og ikke lade sig presse af tidlige forventninger.

"Get back in school," lyder hendes opfordring. "I behøver ikke være 19 år for at få succes."

Annonce