Kendte
Slut for Linda P: Nu udtaler Tivoli sig
Mandag morgen lød der en overraskende melding: Linda P trækker sig fra sin rolle som kreativchef på Tivolirevyen.
Linda P tog over efter Lisbeth Dahl, der i mange år har stået i spidsen for den populære revy.
Men nu, efter blot én sæson, er det altså forbi.
Det er ifølge TV 2 blevet meddelt i en pressemeddelelse fra Ritzau.
I pressemeddelelsen sætter Linda P ord på sit exit:
"Det har været en fornøjelse at agere kreativ chef for Tivolirevyen 2025. Da jeg i sin tid takkede ja til stillingen som kreativ chef for Tivolirevyen, var det med et klart ønske om fornyelse og en ambition om at gribe opgaven an på en ny og anderledes måde. Tivoli og jeg har på nuværende tidspunkt forskellige holdninger til, hvordan opgaven fremadrettet bør løses," forklarer Linda P, der derfor ikke ønsker at fortsætte som kreativchef.
Bekræfter at det er slut
Nu udtaler Tivoli sig også efter Linda P's exit:
” Vi bekræfter at Linda P fratræder Tivolirevyen. Vi har en ny instruktør klar og et nyt stærkt revyhold, som vi snart afslører. Vi glæder os rigtig meget til at præsentere en ny Tivolirevy i Glassalen i 2026. Vi takker Linda P. og resten af holdet i år for deres engagerede indsats," lyder det fra Kulturdirektør i Tivoli,Frederik Wiedemann.
I år har holdet i Tivolirevyen været bestående af blandt andet Kurt Ravn og Thomas Warberg Også Søs Egelind skulle have været en del af revyen, men i april trak hun sig.
Det kan du læse mere om HER.