Kendte
Stort tillykke: Årgang 0-stjerne er blevet gift

Nu er parret blevet gift.
Solen stod højt på himlen, og stemningen var magisk, da Mathilde Beuschau og hendes udkårne, Benjamin Sloth, i går lovede hinanden evig troskab. Dagen var nøje udvalgt – en solbeskinnet mandag midt i august – og rammen kunne ikke være smukkere: Det hele fandt sted midt i hjertet af København, i det eventyrlige Tivoli.
Brylluppet, som var planlagt som en intim og privat fejring, blev først afsløret offentligt gennem sociale medier, hvor både bruden selv og hendes stolte forældre delte glimt fra den store dag. Forud for vielsen lagde Mathildes mor, Louise Beuschau, en Instagram-story op med ordene: "Præ-bryllup løb done! Min store datter skal giftes i dag." Kort efter delte hun endnu en story – denne gang direkte fra selve ceremonien.
Sødt billede af far og datter
Faderen, Martin Beuschau, fulgte trop med en rørende hilsen senere samme aften, hvor han delte et billede sammen med sin datter og skrev: "Min søde datter blev gift i dag. Jeg sendte hende godt afsted."
Artiklen fortsætter under billedet..
Parret havde allerede tidligere løftet sløret for deres planer om en stille og rolig ceremoni, da Mathilde i slutningen af juni fortalte sine følgere, at brylluppet ville blive holdt i august og i mindre skala.
"Det bliver lidt anderledes, end vi først havde forestillet os, men det bliver uden tvivl en magisk aften," skrev hun og tilføjede, at parret havde valgt at blive viet af en giftefoged på en af Tivolis smukke restauranter.
Og magisk blev det – en dag fyldt med kærlighed, nærvær og sommerstemning, hvor kun de allernærmeste var inviteret med til at fejre kærligheden mellem Mathilde og Benjamin.