Kendte
Trine Gadeberg tog chancen: Denne følelse fik hende til at satse på kærligheden igen

Selvom den store aldersforskel var skræmmende var der dog noget heder gjorde at Trine Gadeberg turde tro på kærligheden igen.
For skuespilleren og podcastværten Trine Gadeberg blev én særlig oplevelse starten på et kærlighedseventyr, hun stadig lever i den dag i dag.
Da hun for over 20 år siden mødte den dengang 23-årige skuespiller Kasper Le Fevre, mærkede hun noget så stærkt, at det fik hende til at tro på kærligheden igen – på trods af både aldersforskel og ansvar for et lille barn.
”Han var 23, og jeg var 35 og havde en lille datter, så der var meget på spil for mig,” fortæller Trine ærligt. Men følelsen af en dyb forbundethed mellem dem kunne ikke ignoreres. Kort efter deres første møde oplevede de noget, der overbeviste hende om, at det var det rigtige.
”Vi lå helt tæt sammen og så hinanden i øjnene i, hvad der føltes som timer. Uden at det blev mærkeligt. Bare en nysgerrig undersøgelse af hinanden. Det var en dyb følelse af forbundethed,” fortæller hun i et personligt interview med Alt.dk
For Trine, der allerede var mor til datteren Andrea, nu selv skuespiller, var det ikke en beslutning, hun tog let.
At involvere både sig selv og sit barn i et nyt forhold krævede mere end bare forelskelse. Det krævede en intuition, hun valgte at lytte til – og heldigvis.
I dag er Trine og Kasper stadig sammen, og kærligheden mellem dem lever i bedste velgående. Hun er både lykkelig og forelsket – og stolt over, at hun turde satse, da det virkelig gjaldt.
En fornemmelse i hjertet blev startskuddet på et livslangt forhold. Nogle ville måske have tøvet – men Trine valgte at følge sit hjerte.