Følg os her

Musik

Alvorlige rygter florerer om Phil Collins: Passer det?

Udgivet

d.

Phill Collins
Foto: Jimmie48 Photography / Shutterstock.com

Det kom som et chok for mange fans, da rygterne i sidste uge begyndte at svirre om, at Phil Collins skulle være på hospice og tæt på døden.

Men nu slår en repræsentant for den verdensberømte musiker fast, at historierne ikke har hold i virkeligheden. Den 73-årige stjerne er ganske vist indlagt, men udelukkende for at få foretaget en planlagt knæoperation.

Det skriver TMZ.

LÆS OGSÅ  DR-vært åbner op: Date tog uhyggelig drejning

Spekulationerne bredte sig hurtigt på sociale medier og efterlod mange med frygt for at miste endnu en musikalsk legende – især efter flere nylige dødsfald blandt store stjerner. “Phil Collins er i hospitalsseng, men han er langt fra døden,” har en talsmand udtalt til TMZ.

Har kæmpet med helbredet

Det er ingen hemmelighed, at Phil Collins i de senere år har kæmpet med helbredsproblemer. I et interview med MOJO tidligere i år fortalte han ærligt, at han ikke længere har lysten til at skabe ny musik, da han har været “meget syg.” Allerede i 2007 blev han ramt af en alvorlig rygskade, som gav ham omfattende nerveskader og gradvist har svækket hans mobilitet.

Hans sidste koncert med Genesis fandt sted i 2022 – en afsked, han selv begrundede med, at kroppen ikke længere kunne følge med. I dokumentaren “Phil Collins: Drummer First” fra 2024 fortalte han ærligt: “Trommespillet har taget hårdt på mine hænder og ben.”

Phil Collins er elsket verden over for sine unikke trommeslag, karakteristiske stemme og tidløse hits med Genesis. Dertil kommer hans store succes som solist med klassikere som In the Air Tonight, og hans Oscar-vindende soundtrack til Disney-filmen “Tarzan”, hvor sangen “You'll Be In My Heart” blev en øjeblikkelig klassiker.

Trods rygterne er det tydeligt, at Collins stadig kæmper for sit helbred – og med en knæoperation i vente håber mange fans, at han får nye kræfter til at nyde livet uden for rampelyset.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce