Følg os her

Musik

Ambitiøs markering af sine 70 år: Poul Krebs tager på stor turné

Udgivet

d.

Poul Krebs

Når Poul Krebs i 2026 fylder 70 år, bliver det fejret på den mest musikalske måde, man kan forestille sig. Han tager nemlig på en af de mest ambitiøse turnéer i sin lange karriere: 70 koncerter fordelt over hele Danmark, og selvfølgelig er Næstved og hans trofaste publikum her inviteret med til at fejre ham.

Koncerten i Næstved finder sted i Næstved den 28. februar 2026, og publikum kan se frem til en aften fyldt med både nye sange fra albummet Fuldtidsforhåbninger (2025) og klassikere fra et bagkatalog, der gennem årtier har sat lyd til fællesskab, hverdagsfortællinger og store øjeblikke.

Sådan oplyses det i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  Stort øjeblik venter Hjalmer: Gør det præcis 6 år efter sin far

”2026 bliver året hvor vi når rundt i hele det store lille land. Fra de største koncerthuse til de mindste forsamlingshuse – og også rundt på de store festivaler, som jeg var sikker på, jeg havde spillet for sidste gang. Men der tog jeg så heldigvis fejl,” fortæller Poul Krebs.

Bliver en rejse

Turnéen bliver en rejse gennem de mange forskellige måder, musikken kan samle på. Koncerten i Næstved den 28. februar står i bandets tegn med fuld energi på scenen for bag Poul Krebs står et stærkt hold af musikere, som han selv kalder den stærkest tænkelige opstilling: Peter Dombernowsky og Casper Simonsen på trommer og percussion, Troels Skjærbæk på bas, Palle Hjorth på keyboards samt Lars Skjærbæk og Andreas Käehne på guitarer.

”Jeg skylder mit store publikum at gi’ dem det bedste, og jeg skylder alle medvirkende på mit nye album at spille de sange så godt som overhovedet muligt! Jeg glæder mig oprigtigt til hver eneste koncert,” siger Krebs.

At fylde 70 år og markere det med 70 koncerter er noget ganske særligt – og et bevis på, at Poul Krebs fortsat er en af Danmarks mest vedkommende og samlende stemmer.

Billetsalget til koncerten den 28. februar i Næstved er netop startet!

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce