Følg os her

Musik

Dicte åbner om turbulent år: Var tæt på at miste barn

Udgivet

d.

Dicte
Foto: Kim MatthÄi Leland/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Sangerinden Dicte åbner op om smerten bag sit 2010-album, da hendes verden styrtede sammen.

I et sjældent interview fortæller sangerinden, hvordan et voldsomt år med kærlighedsbrud og graviditet truede med at vælte hele hendes verden.

Bag albummet "Tick Tock" Dicte udgav i 2010 gemmer der sig en dybt personlig og dramatisk historie om sangerinden.

LÆS OGSÅ  Fans kritiserer Céline Dion efter comeback

Den nu 58-årige kunstner stod midt i en turbulent tid, hvor både en skilsmisse og en ny graviditet sendte hendes liv ud i følelsesmæssigt kaos. Og det hele kulminerede i en alvorlig advarsel fra lægerne: Hvis hun ikke satte tempoet ned, kunne hun miste sit ufødte barn.

I et interview med Go’ morgen Danmark løftede Dicte sløret for, hvor tæt hun faktisk var på at abortere, fordi stressniveauet var alt for højt.

" Der var meget, jeg gerne ville nå, og så kunne jeg ikke finde ud af at skrue ned for tempoet, indtil der var nogen, der sagde, at det skulle jeg gøre nu. For ellers kunne jeg risikere at tabe mit barn", fortalte Dicte i programmet.

Hjertesorg

Kort efter fødslen af lille Ava valgte hendes partner gennem mange år, D-A-D-trommeslager Laust Sonne, at gå fra hende. Og det var ikke bare en skilsmisse – han forlod hende til fordel for den cirka 10 år yngre skuespiller og danser Maria Erwolter, kendt fra bl.a. "Pusher II" og "Anna Pihl".

Dicte og Laust havde også sønnen Sixten sammen, som kom til verden i 2003. Dicte stod altså alene til en, på daværende tidspunkt, teenager og den kun ni måneder gamle Ava.

Selv om albummet ikke direkte handler om skilsmissen, havde de voldsomme begivenheder sat sine spor i musikken. "Det er ikke sådan, at den her plade handler om mit privatliv. Men den handler om nogle af de tanker, man gør sig, når man bliver skilt, og det, man går igennem", fortalte Dicte afslutningsvist.

Som journalist på 'Alt om kendte' dækker jeg alt det, du ikke vil gå glip af – fra de nyeste kendissladder og store øjeblikke i tv-verdenen til spændende nyt fra kongehuset. Med en skarp (digital)pen og øje for detaljen formidler jeg historier, der både underholder og informerer.

Annonce