Musik
Gavmilde Thomas Helmig: Giver 100.000 kroner væk

Thomas Helmig beholdt ikke selv pengene, i stedet gav han dem videre.
Den folkekære popsanger Thomas Helmig, som netop har rundet de 60 år, er blevet hyldet med en pris, der ikke blot anerkender hans mangeårige indflydelse på dansk musik, men også hans engagement uden for scenen.
Fredag modtog han ‘Fonden for Fynske Banker Prisen’, som udover en skulptur også inkluderer en pengepræmie på 100.000 kroner.
Det skriver TV 2.
Helmig, der er opvokset i Aarhus og stadig er et af byens store ikoner, valgte dog ikke at beholde pengene for sig selv. Han besluttede straks at videregive beløbet til velgørenhedsorganisationen Red Barnet, som arbejder for at hjælpe børn i nød.
Dybt taknemmelig
”Jeg er dybt taknemmelig for prisen og anerkendelsen, men det føles rigtigt at lade de her penge gøre gavn et sted, hvor de virkelig kan hjælpe,” udtalte Helmig ifølge TV 2 Østjylland.
Prisen blev uddelt som en anerkendelse af Helmigs betydelige bidrag til dansk musik gennem årtier.
Med hits som ”Det er mig der står herude og banker på” og ”Stupid Man” har han markeret sig som en af landets mest elskede artister.
I oktober sidste år udkom Helmigs album ‘Sortedam’, som var en hyldest til sin afdøde søn, Hugo Helmig.
Han døde i en alder af blot 24 år i 2022.
I albummet dedikerer Thomas Helmig syv sange til sin søn, hvor han sætter ord på sin sorg.