Keld Heick glemmer det aldrig: Deler minde om Tommy Seebach

Nogle venskaber rummer historier, der fortjener at blive fortalt. For Keld og Hilda Heick står et bestemt minde med Tommy Seebach klart som en aften, de aldrig glemmer.

Nu deler de historien om den nat, hvor en af Danmarks mest ikoniske sange blev født – midt i nattens stilhed.

En helt almindelig nat i Heick-familien, ringede telefonen pludseligt ved to-tiden. Keld og Hilda lå trygt i deres seng, men i den anden ende af røret lød en velkendt stemme. Det var Tommy Seebach, som med sin karakteristiske spontanitet meddelte, at han var på vej over til dem i taxa.

Det fortæller Keld Heick i et interview med BILLED-BLADET.

For Keld og Hilda kom det ikke som den store overraskelse. Tommy var kendt for sine impulsive idéer, og når noget først havde sat sig fast i hans hoved, skulle det ske her og nu. Så parret stod op – Keld iført sin morgenkåbe – og kort tid efter bankede Tommy på døren med en mission.

Tommy havde vundet Dansk Melodi Grand Prix med Krøller eller ej, en sang skrevet til hans sønner, Rasmus og Nicolai. Men nu var det datteren, Marie, der stod for tur. Tommy følte, at han skyldte hende en sang, og han var overbevist om, at idéen, han netop havde fået, kunne blive noget helt særligt.

Inde i stuen tændte han en båndoptager og begyndte at nynne melodien. Ordene var endnu ikke på plads, men titlen var der: Under stjernerne på himlen. Keld tog idéen til sig og satte sig for at skrive en tekst, der kunne fange følelsen af en far, der synger for sin lille pige. Han forestillede sig sin egen datter, Annette, som inspiration.

”Bortset fra titlen var det endnu en gang nogle vrøvleord, men så havde han alligevel det med ballerina, og jeg var ikke i tvivl om, at det var, fordi Marie var balletbarn. Så jeg forestillede mig, at jeg skulle synge til Annette for at få de rigtige følelser ind. Jeg skrev fuldstændig, som om det var Annette, der sad der i sengen omgivet af sine tøjdyr og med enten Hilda eller mig, der sad og læste en historie eller sang en godnatsang. Jeg afleverede den til Tommy. Og jeg kendte egentligt ikke Marie så godt, men han gav mig et stort knus sagde: ’Hold da op, hvor ved du meget om Marie!’”

For Keld var det den største anerkendelse, han kunne få.

Stor nedtur ventede

Selvom Tommy elskede sangen, var det ikke en umiddelbar succes. Den blev afvist flere gange, før den endelig fik sin chance i 1993 – og da den gjorde, var det med bravur. Tommy Seebach vandt endnu engang Dansk Melodi Grand Prix.

Men triumfen varede kort. Ved Eurovision Song Contest gik det slet ikke som håbet. Danmark fik kun ni point og endte på en 22. plads ud af 25. Det betød, at Danmark året efter blev udelukket fra konkurrencen – en stor skuffelse for Tommy, som kæmpede med at håndtere nederlaget.

Keld og Hilda fortæller, at han tog nederlaget tungt.

De mener dog, at produktionen havde en stor del af skylden. Ifølge Keld var det en kæmpe fejl, at kameraet det meste af tiden var placeret bag Tommy og bandet under optrædenen, hvilket fjernede den nærhed og varme, som ellers kendetegnede sangen.

På trods af alt forblev Under stjernerne på himlen en af Tommys mest elskede sange. Han har selv kaldt den sin favorit blandt sine Grand Prix-bidrag, og i dag er den stadig en af de mest ikoniske sange i dansk musikhistorie.

For Keld og Hilda Heick vil den nat altid stå som et stærkt minde om deres ven – en musiker, der aldrig slap en god idé, uanset hvad klokken var.