Musik
Kort tid før sin død: Dette var Kim Larsens sidste ønske

Den legendariske sanger bad sin søn om hjælp, da kræfterne svandt. Han havde nemlig et sidste ønske.
Få år før sin død i 2018, svækket af sygdom, havde Kim Larsen et sidste ønske, som var vigtigt at få opfyldt inden sin død.
Det sidste album
Den folkekære sanger ønskede at forevige sine nye sange. Men ikke i et stort lydstudie med professionelle teknikere og luksusfaciliteter, at Kim Larsen ønskede at indspille sit sidste album.
I stedet bad han sin søn, Hjalmer Larsen, og sin mangeårige makker Jørn Jeppesen om at hjælpe ham med at færdiggøre et personligt projekt i hjemlige rammer - uden at forlade lejligheden i Odense. Han orkede ikke studielivet længere, men ville stadig dele sin musik. Det blev starten på noget helt særligt.
"Han var i gang med at skrive en masse sange og ville gerne have dem indspillet, men orkede ikke at tage i et studie. Så han spurgte, om vi havde lyst til at indspille de her sange hjemme i stuen i Odense. Det sagde vi selvfølgelig ja til", fortæller Hjalmer Larsen i P1-programmet ”K-Live”.
(Artiklen forsætter efter billedet)

En uforglemmelig oplevelse
På det tidspunkt var Hjalmer blot 22 år og i begyndelsen af sin egen musikkarriere. Samarbejdet med sin far skulle vise sig at blive en uforglemmelig oplevelse.
"Det vil være for evigt det største for mig. Det var en lykkelig uge i musik med min far, hvor jeg fik lov til at være med på hans sidste album", siger han og afslører, at tanken stadig giver ham kuldegysninger.
Albummet, der senere fik titlen ”Sange fra første sal”, blev indspillet i Kims lejlighed, der netop lå på første sal.
En titel, der siden fik en mere symbolsk betydning, da Kim Larsen kort efter døde under en indlæggelse.
Heldigvis nåede alt at blive færdiggjort – fra indspilning og mix til rækkefølgen af sangene. Det var Kims beslutning, at albummet skulle udgives, og det var netop dét ønske, familien og teamet valgte at respektere.
"Fordi det var færdigt, og fordi han selv havde valgt rækkefølgen og var virkelig glad for det og sagde “det her album skal ud, og det glæder jeg mig til”, valgte vi at udgive det", fortæller Hjalmer.
Og sådan blev ”Sange fra første sal” til mere end bare et album – det blev et sidste musikalsk farvel og et smukt minde om far og søn i fælles harmoni.