Musik
Robbie Williams deler trist nyt: Påvirker ham og familien

Selvom Robbie stadig står stærkt på scenen, kæmper han bag kulisserne med store bekymringer.
Den britiske superstjerne Robbie Williams har i årtier leveret hits og fyldt stadioner verden over – men bag scenen kæmper han med tunge, personlige udfordringer.
Mange bekymringer
Midt i sin omfattende verdensturné har den 50-årige sanger nemlig delt en hjerteskærende opdatering om sine forældre. Ifølge det britiske medie The Mirror står det alvorligt til på hjemmefronten.
Hans far, som har Parkinsons sygdom, er nu så dårligt gående, at han ikke længere kan forlade hjemmet. Situationen forværres af, at Robbies mor selv er ramt af fremskreden demens og ikke længere er i stand til at tage sig af sin mand – eller endda genkende sin egen søn.
Men det stopper desværre ikke der.
Også Robbies svigermor kæmper med alvorlig sygdom.
Hun er diagnosticeret med både livmoderhalskræft og lupus – en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem angriber egne celler og væv. Derudover er også hun ramt af Parkinsons.
Det er en kombination af skæbneslag, der gør dybt indtryk på Robbie Williams. Selv om han stadig formår at optræde og levere store shows, indrømmer han, at det private pres er stort.
"Det er virkelige ting, der påvirker mig og min kone dybt. Og hvis min kone er berørt, kan du være sikker på, at jeg er det," siger han til The Mirror.
Han beskriver selv situationen som en regnestykke, der ikke er let at løse: "virus + syge forældre + stadiontur."