Følg os her

Politik

Pia Kjærsgarrd i overraskende uvending: 'Fik et prik på skulderen'

Udgivet

d.

Pia Kjærsgaard
Foto: Wikimedia Commons

Hun havde ellers meddelt, at hun ville trække sig fra Christiansborg. Men nu er Pia Kjærsgaard klar med et nyt politisk kapitel – i en helt anden arena end den landsdækkende. Og beslutningen? Den kom ikke helt fra hende selv.

Efter fire årtier i det danske Folketing var det med en vis tyngde, da Pia Kjærsgaard tidligere i år lod forstå, at hun ikke ville genopstille til næste folketingsvalg. Mange så det som et endeligt punktum for en af dansk politiks mest markante profiler. Men sådan skulle det ikke gå.

Nu melder den tidligere formand for Dansk Folkeparti sig klar til endnu en runde i politik – denne gang som spidskandidat til regionsrådsvalget i Region Østdanmark.

Ifølge Pia Kjærsgaard selv kom beslutningen ikke ud af det blå – men det var heller ikke noget, hun havde gået og planlagt. Tværtimod kom det hele lidt bag på hende.

LÆS OGSÅ  LIGE NU: Pia Kjærsgaard takker af

"Nja, jeg fik nok et par prik på skulderen. Lidt overraskende. Og jeg var lidt tøvende,” fortæller hun med et smil til B.T.

Det var ikke en beslutning, hun traf på stående fod. Men tanken begyndte at spire – og efter lidt betænkningstid sagde hun ja. Dog på én betingelse: Hun skulle ikke stå alene med ansvaret.

Hvem der præcis plantede idéen i hendes hoved, vil hun dog ikke afsløre. Hun holder detaljerne for sig selv, men antyder, at personen i den anden ende var godt tilfreds med svaret.

Ikke en tilfældighed

Efter mere end 40 år i dansk politik, har Pia Kjærsgaard nu valgt at flytte sit fokus til det regionale niveau. Og det er ikke tilfældigt. Den lokale og mere jordnære tilgang tiltaler hende i høj grad.

"Jeg er jo ikke typen, der bare sætter mig derhjemme uden noget at tage mig til. Regionen, det er lige det leje, jeg vil have. Det tiltalte mig,” fortæller hun ærligt.

At Pia Kjærsgaard stadig har politisk ild i sjælen, er der næppe tvivl om. Selvom hun har sagt farvel til Christiansborgs lange gange, er det tydeligt, at hun ikke har sagt farvel til hverken holdninger eller viljen til at gøre en forskel.

Til november går det løs ved regionsrådsvalget, og denne gang bliver det altså uden landspolitisk spotlight – men med Pia Kjærsgaard i front som spidskandidat for Dansk Folkeparti i Region Østdanmark.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce