Følg os her

Politik

Vækker opsigt: Melanias fire ord til Trump afsløret

Udgivet

d.

Donald Trump Og Melania Trump
Foto: Alexandros Michailidis / Shutterstock.com

Nu afsløres det, hvad parret sagde til hinanden under paraden.

De har været på alles læber i årevis – og nu, hvor Donald Trump igen er flyttet ind i Det Hvide Hus, er han og hustruen Melania igen genstand for verdens medieopmærksomhed. Ikke kun som præsident og førstedame, men også som ægtepar, der – trods travle skemaer og politiske spændinger – stadig finder øjeblikke til flirt og varme blikke.

Det har langt fra været stille og roligt, siden Trump genindtog præsidentembedet i begyndelsen af året. De første 100 dage har budt på hårde forhandlinger både med Rusland og Ukraine i et forsøg på at finde en vej frem i den langstrakte krig. Samtidig har Trump måttet tage stilling til toldaftaler og ikke mindst en tiltagende krise i Mellemøsten, hvor forholdet mellem Israel og Iran skaber nye udfordringer.

LÆS OGSÅ  Blåt mærke på Trump vækker opsigt: Nu bryder Det Hvide Hus tavsheden

Parrets kærlighedshistorie går tilbage til 1998, hvor de to mødte hinanden til en eksklusiv fest under modeugen i New York. Arrangementet blev holdt af den italienske forretningsmand Paolo Zampolli på den legendariske Kit Kat Club, og det blev begyndelsen på en romance, som siden har trodset både skandaler og verdenspressens skarpe blikke.

Det faldt Melania for

Melania har flere gange givet udtryk for sin beundring for Donald. Hun har fremhævet, at han både rummer styrke og følsomhed:

"Han er hård, når han skal være det, men også venlig, retfærdig og omsorgsfuld. Det er ikke altid synligt, men egenskaberne er der for dem, der vil se det,"
har hun fortalt og tilføjede:
"Det er de kvaliteter, der er grunden til, at jeg forelskede mig i Donald for 18 år siden."

Ved den nylige fejring af det amerikanske militærs 250-års jubilæum dukkede Trump-parret op i det offentlige rum med smil og stolthed. De sad blandt publikum og deltog i festlighederne – men det var ikke kun faner og uniformer, der stjal opmærksomheden.

Ifølge mediet Irish Star og mundaflæser Nicola Hickling udspillede der sig en underholdende lille scene mellem de to, som nu har fået mange til at trække på smilebåndet.

Først skulle Melania diskret have sagt, at hun syntes, paraden var god. Herefter vendte Trump sig mod hende og sagde med et glimt i øjet:

"Jeg satte min finger på en af dem."

Melania svarede drillende:

"Det gjorde du ikke."

Hvorefter præsidenten, tilsyneladende med et smil, indrømmede:

"Du har ret, jeg har aldrig sat min finger på nogen af dem."

Samtalen, der blev læst på læberne, afslører en mere menneskelig og legende side af det ellers så formelle par. Og som prikken over i’et blev præsidenten også set lægge hånden på Melanias knæ – en sjælden gestus af ømhed i offentligheden, som ikke gik ubemærket hen blandt fotograferne.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce