Følg os her

Rekorder

Nu får du muligheden: Skal du slå imponerende rekord i Tivoli?

Udgivet

d.

Foto: Jan Willem van Hofwegen/Shutterstock

Tivoli efterlyser kæmpegræskar til årets Danmarksmesterskab

Hvis du har et græskar, der er vokset sig til en imponerende størrelse, kan det være, at netop dit græskar løber med titlen som Danmarks største græskar 2024. For 17. gang afholdes DM i kæmpegræskar under Halloween i Tivoli i København, og begivenheden finder sted lørdag den 12. oktober klokken 11:30.

Tivoli håber på, at der findes et græskar i Danmark, der vejer over 970,4 kg og dermed slår den nuværende Danmarks- og nordiske rekord. En sådan præstation ville være en skøn måde at skrive historie på endnu en gang. Sidste år vandt Jens Peder Skønager fra Ribe DM i kæmpegræskar med et græskar, der vejede hele 784,8 kg. I år er forventningerne høje, da vejret har været ideelt for græskardyrkning med en god blanding af regn, kulde og sol. Den nuværende rekord på 970,4 kg blev også sat af Jens Peder Skønager tilbage i 2020, og den står stadig som både Danmarks- og nordisk rekord.

 Tivolis chefgartner, Tom Knudsen, udtaler:
“Vi håber på, at der vil komme græskar fra hele landet, som det bør være til et Danmarksmesterskab. Det er en fornøjelse at se deltagerne kæmpe om titlen, og når man har fulgt dem fra de første forårsmåneder, hvor de har sået deres frø, kan man kun blive imponeret over den entusiasme og ildhu, der ligger bag disse imponerende og meget betagende græskar.”

Sidste frist for tilmelding til konkurrencen er onsdag den 25. september.

Sådan deltager du
Hvis du har et konkurrencedygtigt kæmpegræskar, så tilmeld dig DM for kæmpegræskar på denne mail: [email protected]

Tilmeldingsfristen er d. 25.09, og tilmelding sker i år ved at sende en mail til [email protected] med dit fulde navn, kontaktoplysninger og estimeret nuværende vægt på græskar.  

Hjælp til transport af kæmpegræskar 
Tivoli yder tilskud til transport af de græskar, der kommer med i konkurrencen. Der vil dog være et begrænset antal deltagere, der kvalificerer sig til den store dag i Tivoli, og dette afhænger af størrelsen. 

Tivolis pressechef Torben Plank siger:

” Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at vi håber og tror på, at der findes et græskar på over 970,4 kg et eller andet sted i Danmark. Det vil da være helt suverænt, hvis vi kunne skrive historie igen med ny Danmarks såvel nordisk rekord. ”

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce

Trending