Bemærkede du detaljen? Derfor Face-timede Pytlick under fejringen på Rådhuspladsen

Bemærkede du det også?

Mandag var en festdag uden lige for de danske håndboldherrer, som blev hyldet af tusindvis af begejstrede danskere.

Efter en imponerende finalesejr i Oslo vendte de hjem til en varm velkomst i lufthavnen, efterfulgt af en officiel fejring på Københavns Rådhus. Her blev de fejret med taler, jubel og de ikoniske rådhuspandekager.

Blandt de mange glade spillere var der en, der vakte ekstra opmærksomhed: Simon Pytlick. Mens han stod på balkonen og tog del i festlighederne, var han optaget af noget helt specielt – et FaceTime-opkald.

Midt i jubelbrølene og den euforiske stemning fangede kameraerne Simon Pytlick med telefonen i hånden. Det var dog ikke selfies eller videoer til de sociale medier, han var optaget af – han var i gang med en samtale med en særlig person. Senere afslørede han over for TV 2 Sport, at han talte med sin barndomsven, Simon Due.

De to har kendt hinanden siden tiårs-alderen, og de har en fast aftale: Når der sker noget stort i Pytlicks karriere, skal Due have et opkald. Sidste år, da landsholdet også blev hyldet på balkonen, glemte Pytlick at ringe, hvilket resulterede i en venskabelig påmindelse fra Due. I år skulle det ikke ske igen.

Smed alt han havde i hænderne

Simon Due befandt sig i et fitnesscenter, da opkaldet kom. Han måtte hurtigt sætte træningen på pause for at være en del af den historiske oplevelse, om end det var gennem en skærm.

“Nu var det lidt begrænset, hvad jeg kunne nå at høre, fordi lyden var dårlig på Simons telefon. Men det var fuldstændig vanvittigt at se den menneskemængde, og det under jeg dem da. At de får den hyldest fra hele håndbold-Danmark var noget af en oplevelse bare at se gennem en skærm,” fortæller han til TV 2 Sport ifølge Newsner.

Pytlick indrømmede, at han næsten havde glemt opkaldet igen, men en morgenbesked fra vennerne fik ham på rette spor. Han fortalte også, at han i år følte sig mere fattet under fejringen, og at oplevelsen derfor ville sidde dybere i ham end sidst.

Feststemningen på Rådhuspladsen var intet mindre end magisk, og hele holdet blev hyldet som de helte, de er.

For Simon Pytlick var det dog ikke kun en fejring med holdkammeraterne – det var også et øjeblik, han kunne dele med en af sine bedste venner, selvom der var en skærm imellem.