Emil Nielsen åbner op: Det fortryder han

Nu åbner Emil Nielsen op.

Triumfen var monumental, da Danmarks håndboldherrer sikrede OL-guldet i Frankrig. For Emil Nielsen, der stod som en af nøglefigurerne bag succesen, var det en personlig drøm, der gik i opfyldelse. Men bag medaljens glans gemte der sig en tung skygge, som han ikke var forberedt på at dele i rampelyset.

Emil Nielsen havde arbejdet stenhårdt for at nå toppen af verdenshåndbolden. Hans indsats i turneringen var vital for Danmarks vej til guldet, og efter finalesejren strålede han af stolthed og lykke. Som mange af sine holdkammerater stillede han op til interviews for at dele begejstringen over den historiske bedrift.

Men i glædens rus kom Nielsen til at sætte ord på noget, der lå dybt personligt og sørgeligt. I dokumentaren ‘Emil Nielsen – min egen vej’ forklarer han nu, hvorfor det var et valg, han senere skulle fortryde.

Under OL-turneringen sejrede Danmark overbevisende i deres første kamp. Kort efter modtog Emil Nielsen et uventet og tragisk opkald: Hans far var gået bort. Trods sorgen besluttede han, med familiens opbakning, at blive i Frankrig og fortsætte kampen for guld.

‘Du skal spille videre’

„Jeg vidste, hvad min far ville have sagt: ‘Du skal spille videre’,“ har Emil fortalt. Og det gjorde han. Holdet triumferede, og guldmedaljen blev en realitet. Men den intense kampagne gav ham ikke tid til at bearbejde tabet.

Efter den store sejr blev Emil interviewet og afslørede her sin fars død. Men i dokumentaren forklarer han, hvorfor han hurtigt fortrød at dele den sørgelige nyhed på det tidspunkt:

„Det kunne jeg mærke, at det var jeg faktisk ikke klar til, fordi der var så mange følelser oven i hinanden,“ siger han og tilføjer:

„Jeg synes, det var fint, at det kom ud på et tidspunkt, men det behøvede måske ikke at være lige midt i alle festlighederne.“

Først senere, da han selv følte sig klar, delte han nyheden med offentligheden i et interview med Jyllands-Posten.

For Emil Nielsen blev OL i Frankrig en rejse, der rummede både den største glæde og den dybeste sorg. Hans åbenhed om de personlige udfordringer har kastet lys over de menneskelige sider af elitesport og givet plads til at tale om, hvordan man balancerer triumf og tragedie.