Følg os her

Sport

Team Visma: Sådan har det påvirket Jonas

Udgivet

d.

Jonas Vingegaard
Foto: Shutterstock.com

Skaderne fra styrtet kostede ham vigtige løbsdage – og gjorde det næsten umuligt at nå topformen til Touren. Nu taler holdet åbent om konsekvenserne.

Torsdag den 4. april 2024 blev en skæbnesvanger dag i Jonas Vingegaards karriere.

Et voldsomt styrt i Baskerlandet efterlod den danske cykelstjerne med brækkede knogler og punkterede lunger – og et nyt syn på sporten, livet og sin egen fremtid.

LÆS OGSÅ  I dag sker det: Sådan får du fingre i Herrelandsholdets spillertrøjer

Siden den dag har intet været helt det samme for den dobbelte Tour de France-vinder.

Har fået store konsekvenser

For udover de fysiske mén satte oplevelsen også sine spor på det mentale plan og fik store konsekvenser for Vingegaards udvikling som rytter.

(Artiklen forsætter efter billedet)

Shutterstock
Foto Gil Corzo Shutterstock

Ifølge Mathieu Heijboer, præstationsdirektør hos Visma-Lease a Bike, har ulykken haft en markant indflydelse.

"Jonas' udvikling blev virkelig hæmmet af det, der skete sidste år," udtaler han til B.T. og forklarer, hvordan skader og manglende løbsdeltagelse har bremset fremskridtene.

Vingegaard gik glip af en række vigtige forårsløb, og efter en energidrænende sæson sluttede han allerede sit cykelår i august. Særligt forsøget på at blive klar til Tour de France blot tre måneder efter ulykken blev en voldsom kamp mod tiden – både fysisk og mentalt.

Heijboer afviser samtidig kritikken om, at den danske stjerne kører for få løb.
"Han har ikke kørt meget, nej, men det er på grund af skader og styrt," siger han og peger på 2023 som eksempel, hvor Vingegaard både vandt to Grand Tours og flere ugelange etapeløb.

Styrtet blev dermed ikke bare en dramatisk oplevelse – men en oplevelse, der satte et tydeligt præg på karrieren for Danmarks største cykelnavn.

Som journalist på 'Alt om kendte' dækker jeg alt det, du ikke vil gå glip af – fra de nyeste kendissladder og store øjeblikke i tv-verdenen til spændende nyt fra kongehuset. Med en skarp (digital)pen og øje for detaljen formidler jeg historier, der både underholder og informerer.

Annonce