Michael var i Jeffrey Dahmers lejlighed: Dette hjemsøger ham stadig

Han glemmer det aldrig.

Det er over 30 år siden, men for den pensionerede politiløjtnant Michael Dubis føles det som i går. Den aften i 1991, hvor han trådte ind i Jeffrey Dahmers lejlighed, har aldrig sluppet hans tanker. I et sjældent interview åbner han nu op om de grufulde scener, der stadig hjemsøger ham.

Det skriver Newsner.

Som en erfaren efterforsker i Milwaukee Politi var Dubis vant til meget – men intet kunne forberede ham på, hvad han og kollegerne fandt i lejligheden på North 25th Street. “Vi blev advaret om, at der måske var billeder og endda et menneskehoved. Det lød vanvittigt. Men det var sandt,” fortæller han.

Ved ankomsten fandt betjentene Polaroidbilleder, der dokumenterede uhyrlige forbrydelser – og i køleskabet lå et menneskehoved. Lejligheden viste sig at være en slags makaber samling, hvor hver skuffe og hvert skab gemte på nye rædsler. “Det var som at demontere et museum for det syge,” siger Dubis.

Jeffrey Dahmer – kendt i medierne som “Milwaukee-kannibalen” – havde i årene 1978 til 1991 myrdet og parteret 17 unge mænd og drenge. Hans forbrydelser omfattede nekrofili, kannibalisme og forsøg på at konservere ofrenes kroppe. Det, Dubis og hans kolleger opdagede den nat, satte gang i en international mediestorm.

Dette var det værste

Sagen fik ny opmærksomhed med Netflix-serien Monster: The Jeffrey Dahmer Story, men Dubis mener ikke, at nogen tv-serie kan gengive virkelighedens rædsler. “Det, man ser på skærmen, kommer ikke i nærheden af den virkelige gru.”

En af de mest vedvarende minder for Dubis er dog ikke synet, men lugten. “Det var ikke liglugt,” siger han. “Det var sødt og kemisk. Den hang ved. Flere år senere, da jeg trådte ind i rummet, hvor vi havde opbevaret hans ejendele, ramte den mig stadig.”

Selvom han ikke lider af deciderede mareridt, erkender han, at han stadig kan få søvnløse nætter – og at oplevelsen har sat dybe spor.

Midt i efterforskningen modtog Dubis gentagne opkald fra Jeffrey Dahmers far, Lionel, som senere udgav bogen A Father’s Story. “Han ville vide, om Jeffrey havde det okay. Jeg sagde, at han samarbejdede og ikke var kommet til skade. Det var alt, jeg sagde.”

Dahmer blev dømt til 15 livstidsstraffe, men fik aldrig mulighed for at udstå dem. I 1994 – kun to år efter domfældelsen – blev han dræbt af en medfange. Et brutalt punktum for en endnu mere brutal historie.