En skade i Korpset har sat Josephine i kørestol, men samtidig givet hende et sjældent pusterum midt i et travlt familieliv.

Skaden fra Korpset satte først en stopper for Josephines deltagelse i tv-programmet, men efter mere end et års forløb har den også ændret tempoet i hendes hverdag.

De mange smerter, undersøgelser og måneder med medicin har tvunget hende til at sætte livet i stå på en måde, hun ikke tidligere har prøvet. Det har været hårdt, men ikke uden en slags gevinst.

Som mor til tre, er hun vant til at være i konstant bevægelse, men nu sidder hun i kørestol, afhængig af hjælp og med stærk nervemedicin, der styrer hendes dage.

Alligevel forsøger hun at se på den uventede pause som noget, der også giver plads.

“Min mentalitet er ikke at give op,” siger hun, og understreger, at hun arbejder aktivt med ikke at bekymre sig, før der er noget at bekymre sig om.

Selv om smerterne fylder, har tvungen ro også åbnet rum til nærvær.

Josephine fortæller, at hun bruger tiden på børnene og nyder øjeblikke, hun tidligere hastede forbi. Det er blevet en måde at holde fast i hverdagen på, når kroppen ikke længere vil det, den plejer.

Det skriver SE OG HØR

Uvished og styrke side om side

Den lange udredning, medicinskift og operation har været præget af både håb og tilbagefald.

Efter en periode med fremgang mistede hun pludseligt følelsen i benet og blev akut indlagt. Nu sidder hun og venter på nye undersøgelser, mens hun forsøger at holde styr på både smerter og et nervesystem i ubalance.

Det er en ventetid fyldt med uvished, men også en tid, hvor hun mærker sin egen styrke.

Josephine holder fast i at se det store billede. Hun fortryder ikke deltagelsen i Korpset, trods konsekvenserne.

For hende handler det om at udfordre sig selv og tage det, livet serverer – også når det gør ondt.

“Det er vilkårene,” siger hun, og understreger, at hun vælger at fokusere på det, hun faktisk kan gøre noget ved.