Film / TV
Afslører: Svær opgave at finde en makker til Peter Mygind i ‘Sommerdahl’
Det var rigtig svært at finde en, som kunne spille sammen med Peter Mygind.
I øjeblikket er Peter Mygind aktuel i den populære TV 2-serie ‘Sommerdahl’.
Her spiller han hovedrollen som chefefterforsker Dan Sommerdahl.
Men som alle Sommerdahl-fans ved, så har Dan Sommerdahl sin faste makker Flemming Toft, der spilles af André Babikian.
Og netop rollen som Flemming Toft, var svært at finde den rigtige til.
Det fortæller Lolita Bellstar, seriens hovedforfatter, til BILLED-BLADET.
Det var nemlig svært, at finde det rette match til Peter Mygind.
“Vi ledte efter nogen, der kunne stå ved siden af ham, men mange, der kom ind til casting på Flemming Toft, blev en lille smule intimideret af Peter Myginds store energi,” fortæller hun til bladet.
Men André viste sig, at være den helt rette til opgaven.
“Så kom André og var helt tilbagelænet, som André nu er, og han og Peter så bare så godt ud ved siden af hinanden,” fortæller Lolita Bellstar.
Det skulle også vise sig, at serien blev en enorm succes. I øjeblikket er det den femte sæson der ruller over skærmen. Derudover er det allerede bekræftet, at der kommer en sjette sæson, som er i færd med at blive optaget netop nu.
Du kan se Sommerdahl på TV 2 Charlie og TV 2 Play.
Film / TV
30 forfærdelige minutter: Trine Vingegaard sætter ord på sit livs mareridt
Trine overværede sin mands voldsomme styrt og sætter nu ord på.
Det danske sportsår 2024 har været fyldt med triumfer, medaljer og uforglemmelige øjeblikke. En af de mest bemærkelsesværdige historier handler dog om cykelrytteren Jonas Vingegaard, der formåede at rejse sig fra et alvorligt styrt og skabe et fantastisk comeback.
Jonas Vingegaard, der tidligere har vundet Tour de France i både 2022 og 2023, måtte i sommer tage til takke med en andenplads. Men bag resultatet gemmer sig en historie, der vidner om kæmpemod og stærk vilje. Få måneder før Touren blev Jonas nemlig ramt af et voldsomt styrt under et løb, der efterlod ham med alvorlige skader og tvivl om, hvorvidt han overhovedet kunne vende tilbage til sporten.
Mens Jonas kæmpede for sit liv og sin karriere, befandt hans hustru, Trine Marie Vingegaard Hansen, sig hjemme i Danmark. Gravid og med parrets datter Frida ved sin side, fulgte hun løbet på afstand. Og så skete det, som ingen frygter mere end noget andet: Jonas styrtede.
”Jeg så det ske direkte på skærmen. Det var som at være fanget i et mareridt,” fortæller Trine i DR-programmet ‘Sportssommeren 2024: Sekunder vi husker’. Heldigvis var datteren optaget af at lege med en veninde og så ikke det voldsomme uheld.
30 forfærdelige minutter
Men for Trine fulgte en uhyggelig ventetid. Hele 30 minutter gik der, før hun hørte nyt om Jonas’ tilstand. ”Jeg købte straks flybilletter for at komme ned til ham. Jeg turde kun håbe på, at han stadig var i live og ikke havde fået alvorlige hjerneskader,” fortæller hun.
Jonas selv deler i programmet, hvordan hans tanker straks gik til Trine, deres datter Frida og parrets ufødte søn. ”Jeg frygtede, at jeg aldrig ville se dem igen. Det var det eneste, der gik gennem mit hoved, da jeg lå på jorden,” fortæller han.
Efter styrtet blev Jonas indlagt på intensivafdelingen og gennemgik en lang og smertefuld rehabilitering. Mod alle odds var han dog tilbage på cyklen og klar til at stille op til Tour de France i juli. Selvom det denne gang blev til en andenplads, var det en triumf i sig selv, at han overhovedet kunne konkurrere.
Året sluttede på en lykkelig note for familien Vingegaard, da Trine og Jonas bød deres anden søn velkommen til verden. Det var en perfekt afslutning på et år fyldt med udfordringer, styrkeprøver og kærlighed.
Du kan opleve hele historien og føle med familien i DR-programmet ‘Sportssommeren 2024: Sekunder vi husker’, der er tilgængeligt på DRTV.
Film / TV
‘Nybyggerne’ vender tilbage: Denne gang er intet som det plejer
Når ‘Nybyggerne’ vender tilbage, så er alt langt fra som det plejer.
TV 2 har nu delt, hvad danskerne kan se frem til af programmer i februar.
Her er Nybyggerne blandt de programmer, som nu vender tilbage på skærmen. Christian Degn indtager endnu en gang værtsrollen, når fire par kæmper om deres drømmehjem.
Men TV 2 afslører også, at der denne gang venter en stor ændring. Blandt andet byder programmet en ny dommerduo velkommen og en mystisk kuvert kan komme til at spille en stor rolle.
Programmet er denne gang rykket til Holstebro, hvor de fire par skal imponere både dommerne og seerne, for at løbe med nøglerne til drømmehuset.
Nybyggerne er ikke det eneste program, som vender tilbage på skærmen. Og TV 2-succesen ‘Shaolin’ vender nu tilbage på skærmen.
Flere populære programmer vender tilbage
Ni kendte danskere rejser til Sydkorea i håbet om at lære sig selv bedre at kende. I 12 dage skal de leve og træne som ægte Shaolin-munke under vejledning af de to Shaolin-masters, Shifu Yan Lei og Shi Heng Yi.
TV 2 har endnu ikke offentliggjort hvilke kendte danskere, som man kan glæde sig til at se i programmet.
Sidste år var blandt andet Sarah Grünewald og Esben Dalgaard at finde blandt deltagerne.
Derudover vender det populære quizprogram ‘Ordet er mit’ også tilbage. Denne gang med nye runder og nye regler. Konceptet er det samme – det gælder om at være hurtigst på buzzeren og mestre både paratviden og ordgåder for at knække modstandernes ord. Som noget helt nyt introduceres en hurtigrunde, hvor deltagerne skal gætte værtens hemmelige ord og en billedrunde.
Du kan også glæde dig til, at Lasse Rimmer vender tilbage med den 20. sæson af ‘Krejlerkongen’, hvor kendte gæster konkurrerer og gætter sig til den rette pris på loppefund. Hvem kan krejle sig til sejren og i sidste ende blive kronet som vinder?
Film / TV
‘Cheferne – Jagten på talentet’: DR præsenterer spritny programserie
I en ny programserie ‘Cheferne – Jagten på talentet’ søger tre af Danmarks topdirektører det skarpeste ledertalent i Danmark. ‘Cheferne – Jagten på talentet’ har premiere onsdag den 8. januar på DRTV og DR1.
De fleste danskere har en holdning til deres chef, og chefen betyder meget i de danske virksomheder, da de ofte har stor indflydelse både på medarbejdernes arbejdsglæde og virksomhedens resultater.
Men hvad skal der egentlig til for at lede en moderne arbejdsplads – og ikke mindst medarbejdere anno 2025? Hvad gør en god leder i dag?
Tre danske topdirektører står i et nyudviklet programformat ‘Cheferne – Jagten på talentet’ sammen om at finde det næste ledertalent blandt 12 udvalgte kandidater. Undervejs rådgives de af rekrutteringsekspert Anna Nilsson, som også er chefernes øjne i marken.
Det oplyser DR i en pressemeddelelse.
Forskellige perspektiver på ledelse
– Det er et stigende fokus på danskernes arbejdsliv og vi diskuterer ivrigt både balancer, adfærd og forventninger på arbejdsmarkedet. Også kravene til cheferne på arbejdspladserne er under forandring og ambitionen med serien er at give forskellige perspektiver på ledelse og dynamikker mellem mennesker. Ledelse og chefrollen er et emne, man kan gribe an på mange måder, og i dette program har vi valgt at samle 12 talenter, som skal dyste i ledelse for at illustrere, hvad ledelse betyder mennesker imellem, siger Anne Garlichs, der er programchef i DR, og fortsætter:
– Ambitionen med serien er at kickstarte samtaler om, hvad der er en god chef, og hvordan moderne ledelse opleves anno 2025. Jeg kan afsløre, at programmet også er en øjenåbner for de tre medvirkende chefer, og det kan forhåbentlig også give stof til eftertanke for andre, når man skal rekruttere nye medarbejdere.
Afspejler kompleksiteten
Udover at teste kandidaterne i forretningsdrift og sociale færdigheder, vil programmet give et indblik i, hvad moderne ledelse indebærer, og hvorfor det er vigtigere end nogensinde at finde balancen mellem resultatfokus og menneskelige egenskaber.
Hver uge udfordres de 12 deltagere med virkelighedsnære opgaver og tests, der spejler erhvervslivets kompleksitet og krav. Hvem har det, der skal til for at træffe svære beslutninger under pres? Og hvem kan kombinere kreativitet og struktur til at skabe løsninger, der skiller sig ud?
Deltagerne vurderes løbende af topdirektørerne, og ugentligt elimineres en deltager – til der i sidste ende kun står én kandidat tilbage, som bliver tilbudt et job i en af de tre chefers virksomheder.
Stort tema på tværs af DR
I løbet af januar løfter DR en fælles samtale med danskerne om hvilken type ledelse, man som medarbejder forventer af sin chef, og hvad der i dagens Danmark, gør en chef god på et arbejdsmarked i forandring. Temaet ’Hvad er en god chef?’ findes på tværs af DR LYD, DRTV og dr.dk i løbet af januar.
De tre chefer er:
- •Casper Kirketerp-Møller, stifter og direktør hos Clever. Casper er drevet af at skabe forandring og mening – og har som en af de eneste arbejdspladser i Danmark opbygget en virksomhed baseret på medledelse, hvor både store og små beslutninger træffes af dem, der ved mest.
- •Anne Buchardt, Head of Private Banking & Investment hos Danske Bank, hvor hun trækker på mere end 20 års erfaring fra lederstillinger i finanssektoren. Anne er kendt for sin tydelige ledelsesstil og sine evner til at adressere udfordringer med en blanding af stærke værdier og tillid.
- •Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri. En af Danmarks mest indflydelsesrige ledere. Lars har været leder i over 30 år og kan betegnes som en moderne leder, som er lydhør og ved hvad der skal til for at skabe resultater og få de nye generationer med i loopet.
Derudover møder vi:
- •Anna Fast Nilsson, rekrutteringsekspert og direktør hos Hird Consulting. Anna har med sin erfaring som headhunter og recruiter for flere C25-virksomheder opnået dyb forståelse for den avancerede rekrutteringsproces og er i dag direktør i egen virksomhed, Hird Consulting, som blev grundlagt i 2020.
Serien har otte afsnit á 58 minutter og er udviklet og produceret for DR af BLU.
‘Cheferne – jagten på talentet’ har premiere onsdag den 8. januar på DRTV fra klokken 6.00 og på DR1 klokken 20.00.
Film / TV
Nu er det officielt: Denne dag kan du se den nye sæson af ‘Sommerdahl’
Nu er der godt nyt!
For alle fans af den populære krimiserie ‘Sommerdahl’ er ventetiden snart ovre!
Helsingør er igen klar til at byde på en ny omgang mordmysterier, romantiske intriger og dramatiske opklaringer.
Når vinterkulden rammer, kan du glæde dig til en opvarmning i form af den nye sæson, der bringer både spænding og hjertevarme til skærmen.
Kærlighedens udfordringer for kriminalkommissær Dan Sommerdahl
Peter Mygind er tilbage som den charmerende og eftertænksomme kriminalkommissær Dan Sommerdahl.
Denne gang står han over for sin største personlige udfordring, da kærligheden trækker i ham. Hans kæreste, Josefine, har nemlig friet til ham, og selvom han har sagt ja, bliver deres bryllupsplaner hurtigt kompliceret.
To flygtningebørn banker pludselig på deres dør, og det sætter gang i begivenheder, der kan ændre meget for parret.
Men det er ikke kun kærlighedslivet, der kræver opmærksomhed. Som altid er der mordgåder, der skal opklares, og i denne sæson er det ikke kun forbrydelserne, der volder problemer.
De personlige konflikter og valg, som Dan og hans kollegaer står over for, vil væve sig ind i efterforskningen og gøre opklaringen endnu mere udfordrende.
Nye mysterier og dramatiske opklaringer
Når sæson 6 ruller over skærmen, får vi endnu en omgang mysterier i Nordsjælland. Dan, Flemming og Marianne er tilbage som efterforskerteam, og de står over for nye mordgåder, der kræver både skarpe sanser og stærke mavefornemmelser.
Med alt fra dramatik i personlige liv til uløste mordmysterier vil der være masser af intense øjeblikke.
Er du klar til endnu en omgang af mord, mystik og dramatiske twists? Så gør dig klar til at se ‘Sommerdahl’ den 26. januar, når den nye sæson får premiere på TV 2 Play og TV 2 Charlie.
Film / TV
TV 2 gør det igen: Kommer med vigtigt budskab
15-årige Linnea Minghetti fra Stevns kalder på gode rollemodeller og mere børneinddragelse i sin nytårstale, der bliver vist på TV 2 lige inden statsministerens nytårstale.
“Det er vores generation, der har en ny verden, hvor vi skal løse problemstillinger, som man aldrig før har set i historien. Vi skal finde en vej ud af klimakrisen. Vi skal ændre hele den måde at leve på, som vi ser vores forældre og bedsteforældre lever på. Det hjælper, hvis vi ser gode rollemodeller.”
Sådan lyder det klare budskab fra 15-årige Linnea Minghetti fra Stevns, der holder Børnenes Nytårstale på TV 2 kl. 17.00 – lige inden statsministerens nytårstale.
Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.
I sin tale opfordrer hun også til, at børn bliver mere inddraget i beslutninger, der berører dem –særligt når det gælder regler og rammer for den digitale verden:
“Nu er der kommet et borgerforslag omkring regler for børn og unge i den digitale verden. Lyt til os. Lad os finde ud af noget i fællesskab. I har livskundskab og lange uddannelser. Men det er faktisk os børn og unge, der er specialisterne. Så pas på os, men lyt også til os her i det nye år,” siger Linnea.
Et talerør for børn og unge
Børnenes Nytårstale er et samarbejde mellem UNICEF Danmark og TV 2 og vises nu for anden gang. Linnea Minghettis tale er udvalgt blandt flere stærke bidrag fra børn og unge i hele landet.
“Hele ambitionen med Børnenes Nytårstale er at få børn og unge med i den offentlige samtale. Linnea rammer lige ned i kernen af det budskab, når hun opfordrer os voksne til at lytte mere på børn. Især når det handler om at være barn i en digital verden. Jeg håber, at både Linneas tale og de taler, der kan ses på TV 2 Play, starter samtaler både i børneværelset og ved beslutningsbordet – det fortjener de,” siger Dorthe Thirstrup, programdirektør på TV 2.
UNICEF Danmark håber også, at Børnenes Nytårstale kan være med til at styrke udviklingen af et samfund, hvor børn anerkendes som eksperter i eget liv, og hvor børns rettigheder og meninger respekteres og tages alvorligt.
“Jeg er meget imponeret over, hvordan Linnea i sin tale bygger bro mellem generationerne. For samtidig med at hun kræver sin ret, rækker hun ud til den ældre generation, når hun siger: ’Pas på os, men lyt også til os her i det nye år’. Vi voksne skal træde et skridt tilbage og give plads til, at børn kan deltage ligeværdigt i samtaler om nutid, fortid og fremtid,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Tre ekstra taler på TV 2 Play – børn sætter ord på tidens store spørgsmål
Udover Linnes Minghettis tale, som bliver vist på TV 2s hovedkanal lige inden statsministerens nytårstale, har en udvælgelseskomité bestående af både børn og voksne udvalgt tre øvrige taler fra børn i alderen 11-15 år, der kan ses på TV 2 Play allerede nu.
- Ecrin Kiral og Lana Ramadan (12 og 13 år) fra Helsingør deler en fælles tale om skærmbrug, likes og diskrimination.
- Bertram Fjord Baunegaard (15 år) fra Rødovre taler om klima og fremtiden.
- Lilja Bech Højslev (11 år) fra Aalborg sætter fokus på mobning, skam og klimakrisen.
Film / TV
Petra Nagel afslører: Denne måde at tænke på, gav hende ro
I en verden hvor udseende fylder mere end noget andet, kan det være svært at føle sig godt tilpas. Men det har Petra knækket koden til.
Vi kender efterhånden begrebet kropspositivitet, men hvad med kropsneutralitet?
Mange arbejder i dag med at lære at acceptere deres krop, præcis som den er, og Petra Nagel er en af dem, der har taget skridtet videre fra at skulle elske sin krop til blot at være i den – uden konstant at vurdere, om den er god nok.
Det skriver ALT for damerne.
At finde ro i sig selv
TV 2 værten Petra Nagel beskriver, hvordan hun gennem sin rejse med kropspositivisme har fundet fred i, hvad der nu føles mere som kropsneutralitet.
I stedet for konstant at spekulere på, hvordan hendes krop ser ud, fokuserer hun på, hvordan den føles, og hvad den kan.
“Jeg har givet mig selv den gave, at jeg ikke hele tiden forholder mig til, hvordan jeg ser ud,” siger hun.
For Petra handler det ikke længere om at stræbe efter en særlig skønhedsnorm, men om at opnå en indre balance og hvile i sin krop, som den er.
Kropsneutralitet rummer en vigtig frihed fra de evige kropskommentarer, og det kan være en befriende vej for dem, der er trætte af kropsidealer og urealistiske forventninger.
I en verden fuld af spejlbilleder og sociale mediers konstante pres om at være “perfekt” kan kropsneutralitet være nøglen til at finde en ægte ro i sig selv.
Altomkendte
Kryber til korset: Elvira Pitzner bekræfter omdiskuteret rygte
Kendisdatteren bekræfter rygtet for rullende kameraer.
Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget.
For Elvira Pitzner blev et turbulent ophold i Dubai ikke kun et kapitel fyldt med anklager og tilbageholdelse – det blev også starten på et nyt liv.
I det nyeste afsnit af TV2-programmet ‘Diamantfamilien‘ bekræfter Elvira Pitzner, at hendes datter Sophia blev undfanget, mens hun og hendes nuværende mand, Mortada Haddad, var tilbageholdt i Dubai.
“Jeg skal være mor til en lille pige. Uden at gå i for mange detaljer, så skete det, dengang mor og far var i fængsel. Den sidste måned, vi var i Dubai, var vi jo blevet frikendt, så der turde vi godt at ses, og det er så der, jeg er blevet gravid,” fortæller Elvira Pitzner i programmet.
En engel i helvedssituation
Historien tog sin begyndelse i slutningen af november, da Elvira og Mortada blev anholdt i Dubai, anklaget for utroskab mod hendes daværende ægtemand, Milad Saadati. Efter tre dage i varetægt blev parret dog løsladt, men Elvira måtte blive i Dubai i næsten tre måneder, før hun endelig blev frikendt den 7. februar.
I løbet af den sidste måned, hvor de var frie men stadig i landet, tog forholdet mellem Elvira og Mortada for alvor fart.
Efter frikendelsen rejste Elvira straks til Milano for at blive genforenet med sin familie. På det tidspunkt var hun dog stadig juridisk gift med Milad Saadati, hvilket ikke ligefrem gjorde familiedilemmaet nemmere.
Altomkendte
Hospice-indlagte Jytte Abildstrøm afslører: Så slemt står det til
Den folkekære skuespiller giver et bekymrende indblik på helbredet.
Den danske befolkning fik noget af et chok over en udmelding omhandlende en af landets mest folkekære skuespillere i midt-december.
Familien Mygind kunne nemlig afsløre, at familiens alderspræsident, Jytte Abildstrøm, har tilbragt den sidste måned på hospice, hvor hendes helbred har nået et punkt, hvor der ikke er mere at gøre.
I et nyt interview med magasinet Søndag åbner den 89-årige teaterleder og skuespiller op om det liv, hun ser tilbage på, og hvordan hun møder afslutningen med rank ryg og åbne arme.
Familie ved hånden
Sammen med sin søn, skuespilleren Peter Mygind, deler Jytte Abildstrøm sine tanker om at være omgivet af sine nærmeste i livets sidste fase.
“Jeg er så taknemmelig over, at mine drenge, Lars og Peter, er her. At hele min familie er tæt omkring mig, og at vi på den måde går igennem liv og død på godt og ondt sammen. Det er det vigtigste for mig nu, mens vi må lære at finde os i, at nyrerne har besluttet sig for at sige tak for denne gang på mine vegne. Og uanset hvad, så vil jeg godt lige understrege, at først og fremmest har livet fandme været sjovt!” fortæller Jytte Abildstrøm i interviewet.
En plads tæt på familien
Hospicet, hvor Jytte nu opholder sig, ligger i nærheden af Peter Myginds hjem, hvilket betyder, at han og resten af familien kan være ved hendes side dagligt.
For familien er det en uvurderlig gave, at de kan være der for deres mor, bedstemor og veninde i de sidste øjeblikke.
“Jytte er på hospice tæt på os, så Peter, resten af familien og hendes mange venner kan holde hende i hånden hver dag. Jytte og vi er dybt taknemmelige for, at der findes hospice i Danmark,” skrev Peter Mygind tidligere på måneden til Ekstra Bladet på vegne af familien.
Interviewet med Søndag blev til på Jytte Abildstrøms eget ønske og bringes med fuld opbakning fra hendes familie. Magasinet oplyser desuden, at skuespilleren, trods omstændighederne, havde det godt ved redaktionens afslutning.
Altomkendte
Både varmer og knuser hjerter: Hustru deler billede af alvorligt syge Bruce Willis
Skuespillerens kone hylder sin ægtefælle i billede.
For 17 år siden krydsede deres veje, og nu markerer Emma Heming Willis årsdagen med Hollywood-legenden Bruce Willis med et billede, der føles som et postkort fra en svunden tid.
Men i takt med at lyset langsomt forsvinder bag horisonten, ligger der også en dybere fortælling bag de smukke ord, hun har delt på Instagram.
“17 år med os,” skriver hun enkelt, efterfulgt af dybe tanker om ægteskaben til den alvorligt syge skuespiller.
Et liv vendt på hovedet
De seneste år har ikke været nemme for Willis-familien. I 2022 blev Bruce Willis diagnosticeret med afasi, og året efter ramte endnu en skæbnesvanger besked familien – frontotemporal demens.
“Hvis jeg skal være ærlig, vækker de nu alle følelserne og efterlader en tyngde i mit hjerte og et hul i min mave. Jeg giver mig selv 30 minutter til at sidde og tænke ‘hvorfor ham, hvorfor os’, til at mærke vreden og sorgen,” skriver Emma Heming Willis i teksten til billedopslaget.
Men midt i den sorgfulde refleksion ligger også en kærlighed, der er urokkelig.
“Jeg ville gøre det hele igen og igen uden den mindste tøven,” skriver hun.
Bruce Willis deler fem døtre med sine to ægtefæller. Fra ægteskabet med Demi Moore har han døtrene Rumer, Scout og Tallulah, mens han med Emma Heming Willis har Mabel og Evelyn.
Du kan se det smilende ægtepar i Emmas opslag her:
Altomkendte
‘Vild med dans’-veteran åbner op om kræftdiagnose og skilsmisse
Nu åbner hun op om sårbart emne fra privatlivet.
Der er efterhånden ikke de projekter og idéer Andrea Elisabeth Rudolph ikke har kastet sig ud i. radiomorgenprogrammet “Morgenhyrderne”, til værtindejobbet på ‘Vild med dans’ og sågar også som iværksætter af skønhedsbrandet Rudolph Care.
Men bag den glitrende facade og de mange succeshistorier på CV’et har de seneste år været præget af stormvejr, hvor både sygdom og skilsmisse har udfordret hende på måder, hun aldrig havde forestillet sig.
I et åbenhjertigt interview med Femina deler den tidligere tv- og radiovært, nu succesfuld iværksætter, hvordan livet tog en brat drejning, da hun i 2021 modtog en besked, der ændrede alt – brystkræft, der allerede havde spredt sig.
“Jeg mistede alle mine superkræfter, da jeg blev syg, og blev nødt til at skrue helt ned for gassen for at komme i takt med mig selv og min omverden igen på den anden side,” fortæller Andrea, der måtte sætte karrieren i bero og fokusere på helbredelse.
En delt familie
Men selvom hun kæmpede for at genfinde balancen, trak livet endnu en udfordring op af hatten. Sommeren 2024 bragte en afslutning på hendes 12-årige ægteskab med Claus Møller Jakobsen.
“De sidste år har ingen, inklusive mig selv, kunnet genkende mig. Jeg kæmpede med næb og kløer. Jeg slog fra mig, og det slår man sig på,” fortæller Andrea om den uoverskuelige periode.
Vejen tilbage til sig selv
I dag står Andrea et nyt sted – stærkere og mere i balance. Som singlemor har hun fundet trøst i de små glæder, som livet tilbyder. “Mikroeventyr” med børnene fylder nu dagene – om det er en picnic i skoven, madpakker ved havet eller blot en stund i stilhed.
-
Film / TV3 uger siden
Stephanie Siguenza afslører: Sådan er hendes forhold til Mathias Bjørnhof
-
Kendte2 uger siden
Blachman afslører diagnose: Er startet på medicin
-
Sport2 uger siden
Henrik Møllgaard stopper: Jesper Nøddesbo sætter ord på deres særlige bånd
-
De kongelige2 uger siden
Dronning Camilla overbeviste kong Charles, der ikke spiser frokost: Det får han hver dag
-
Film / TV1 uge siden
Mange genkender: “Det er bår’ dæjlig” fra ‘The Julekalender’: Men få kender den egentlige historie
-
Altomkendte6 dage siden
Jagten er endelig forbi: ‘Landmand søger kærlighed’-deltager har fået en kæreste
-
Altomkendte3 dage siden
Eksperterne melder ud om kong Frederik: Chancen er lille – men den er der
-
Kendte10 timer siden
Dennis Knudsen afslører: Så mange penge betaler han for luksushus i Thailand
-
De kongelige2 uger siden
Kongehuset i modvind: “Et trist signal at sende”
-
Kendte2 uger siden
Svimlende beløb: Så mange millioner er Søren Fauli god for
-
De kongelige2 uger siden
Dronning Margrethe afslører særlig fordel: Vi kan ringe 12 timer forinden og sige, at vi gerne vil komme”
-
Altomkendte1 uge siden
TV 2-stjerne med overraskende afsløring: Afbryder ferie i paradis
-
Kendte1 uge siden
Trist nyt: Kendt DR-journalist er gået bort
-
Kendte5 dage siden
Rørende hyldest: Jens Werners søn ærer ham på helt særlig vis
-
De kongelige2 dage siden
Kongehuset med afsløring om kong Frederik og nytårstalen: Her sker det