Følg os her

Film / TV

Knæk Cancer på TV 2: Disse fire kendte danskere står i spidsen

Udgivet

d.

Foto: Ole schwander/Shutterstock

TV 2 og Kræftens Bekæmpelse sætter igen fokus på kræftsagen. Fire kendte værter står i spidsen for ’Knæk Cancer – et show for sagen’ – et underholdningsshow i tre afsnit, hvor alle medvirkende har en helt særlig grund til at stille op.

Igen i år vil talentfulde amatører og professionelle artister gå på scenen i den gode sags tjeneste, når hele Danmark i oktober samles om ’Knæk Cancer – et show for sagen’.

Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

Søs Egelind, Pelle Emil Hebsgaard, Peter Frödin og Petra Nagel står som værter i spidsen for showet. Deres mission er at sammensætte et underholdningsshow fyldt med alt fra musik og komik til dans og akrobatik.

LÆS OGSÅ  'Årgang 0'-stjerne bliver 24 år: Deler helt særligt ønske

– Sidste år fik vi skabt et anderledes Knæk Cancer-indsamlingsshow, der var håbefuldt, samlende og underholdende, og som blev taget rigtig godt imod. Derfor gentager vi ’Knæk Cancer – et show for sagen’, hvor vi igen sammen med værterne, de medvirkende og resten af Danmark kan starte samtaler om kræft og gøre vores for, at ingen skal føle sig alene med sygdommen, fortæller Peter Toldberg Gamborg, TV 2-redaktør for ’Knæk Cancer – et show for sagen’.

Foto TV 2

Kræft rammer hårdt, men ingen står alene

Indsamlingsshowet er et underholdningsshow i tre afsnit, hvor alle medvirkende har en helt særlig grund til at stille op.

– Jeg ser frem til at opleve såvel værterne som de modige optrædende, der stiller op for det vigtige formål. De er knalddygtige. Og deres personlige fortællinger om kræft viser, at kræft rammer hårdt, men også, at man ikke står alene med den smertefulde erfaring, siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

LÆS OGSÅ  Afslører 'snyd' i Forræder: Det er ikke som du tror

Det er i år 13. gang, at TV 2 og Kræftens Bekæmpelse sammen sætter fokus på kræftsagen med Knæk Cancer. Mere end 500 projekter er over årene sat i gang takket være befolkningens store opbakning. Igen i år vil indsamlingen støtte udvalgte projekter inden for kræftforskning, forebyggelse af kræft og støtte til mennesker ramt af kræft.

På Detgårpengenetil.dk kan man se, hvilke projekter der får støtte af Knæk Cancer.

’Knæk Cancer – et show for sagen’ kan ses på TV 2 Play og TV 2. De første to programmer bliver sendt søndag 13. oktober og lørdag 19. oktober. Liveprogrammet sendes direkte fra Royal Stage i Hillerød lørdag 26. oktober. Der vil være mulighed for at købe publikumsbilletter til alle tre shows. Billetter er tilgængelige på ticketmaster.dk. Alt overskud fra billetsalget går til ’Knæk Cancer’.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce

Film / TV

Et mareridt: TV 2 går helt tæt på grusom sag

Udgivet

d.

Af

Foto: TV 2

I to afsnit går TV 2 nu helt tæt på de tidligere ansatte.

Ved en uanmeldt kontrol på stutteri Viegård ved Viborg sidste år, fandt politiet, Fødevarestyrelsen og Viborg Kommune omkring 50 nedgravede heste.

Det skrev TV 2 i august sidste år.

LÆS OGSÅ  Sæt kryds i kalenderen: Denne dag vender 'Sygeplejeskolen' tilbage

Der var ikke givet tilladelse til at grave hestene ned og efterfølgende begyndte en sag at rulle.

Sagen gav også genlyd i hesteverdenen og hos dyreelskere, hvor flere mødte op for at demonstrere ved stutteriet, for at vise deres modstand mod dyremishandling.

Nu, lidt over ét år senere, kommer der en ny dokumentar fra TV 2, som har dykket yderligere ned i sagen.

Kom med helt tæt på

Dokumentaren strækker sig over to afsnit og her møder seerne flere tidligere ansatte, som kan berette om overgreb og vold.

“Den tidligere stutteriejer John Byrialsen blev sidste år kendt i offentligheden, da myndighederne fandt 50 ulovligt nedgravede heste på hans stutteri. Nu står en række tidligere ansatte frem og fortæller om manipulation, vold og overgreb begået af John Byrialsen mod helt unge ansatte gennem mere end 30 år. Gry Heitmann havde en drøm om at blive stjernerytter, da hun ankom til Viegård stutteri. Men et hemmeligt forhold til stutteriets ejer, John Byrialsen, udviklede sig ifølge hende til et voldeligt mareridt. Det viser sig, at hun ikke er den eneste, der har oplevet stutteriets mørke hemmelighed,” skriver TV 2 om første afsnit i dokumentarserien ‘Mareridtet på stutteriet’.

LÆS OGSÅ  Stor Vild med dans-afsløring: Her er den nye vært

I andet afsnit kommer seerne helt til på Kirsti, som har været udsat for vold af John Byrialsen, da hun var ansat på stutteriet.

Dokumentaren har premiere den 2. oktober på TV 2 og TV 2 Play.

Forsæt med at læse

Film / TV

Sidste Babett Knudsen i ny film: Rosen vil ingen ende tage

Udgivet

d.

Af

Foto: PR

Stjerner, hjerter og roser vælter ned over Sidse Babett Knudsen. Hendes præstation i den nye danske film VOGTER beskrives som magnetisk og fænomenal. Du kan stadig nå at se filmen som vi viser i aften og frem til 28. september.

Filmen ‘Vogter’ handler om den idealistiske fængselsbetjent Eva, der står over for et stort dilemma, da den mand, der er dømt for mordet på hendes søn, placeres i det fængsel, hvor hun arbejder.
Uden at afsløre sin forbindelse til fangen, anmoder Eva om at blive flyttet til den unge mands afdeling – den mest barske og voldelige i fængslet.

LÆS OGSÅ  Med Peter Ingemann i spidsen: Populært program er tilbage

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Tobaksgaarden.

Sidse Babett Knudsen spiller rollen som Eva, mens Sebastian Bull, kendt fra ‘Gidseltagningen’, ‘Limboland’ og senest ‘Vild med dans‘, indtager rollen som den morddømte fange.

Filmens rolleliste inkluderer også Dar Salim, Jacob Lohmann, Marina Bouras, Olaf Johannessen, Ida Cæcilie Rasmussen, Siir Tilif og Rami Zayat. Instruktøren bag filmen er Gustav Möller, som fik stor international og national anerkendelse med sin debutthriller ‘Den skyldige’ fra 2018.

Sådan lyder pressens ord

ALT FOR DAMERNE: “Sidse Babett Knudsen er ikke mindre end fuldstændig magnetisk i denne dvælende og stadig mere intense fortælling. Hun æder lærredet.” (Stephanie Caruana)

BERLINGSKE: ”Rammer som en knytnæve i solar plexus – ikke mindst på grund af Sidse Babett Knudsen i absolut topform.” (Thomas Brunstrøm)

BØRSEN: ‘Vogter’ kan man ikke undgå at tænke over i lang tid. Filmen er ganske enkelt fængslende.” (Michael Solgaard)

LÆS OGSÅ  Kendt fra DR: Nu sælger hun bolig til svimlende beløb

INFORMATION: “Sidse Babett Knudsen leverer en af sine bedste præstationer nogensinde.” (Christian Monggaard)

JYLLANDS-POSTEN: “Sidse Babett Knudsen er fænomenal som idealistisk fængselsbetjent, der konfronteres med fortidens spøgelser i instruktør Gustav Möllers hårrejsende fængselsdrama om magt.” (Freja Dam)

Forsæt med at læse

Film / TV

Afslører: Skjult aftale i ‘Landmand søger kærlighed’

Udgivet

d.

Af

Lene Beier er vært for en ny sæson af 'Landmand søger kærlighed'. Foto: Anders Brohus/TV 2

Det ser du ikke i programmet.

Dette års sæson af ‘Landmand søger kærlighed‘ er for alvor skudt i gang, og sikke en rejse det bliver for landmændene.

Lene Beier har meldt sig klar til at tage dem i hånden i jagten mod kærligheden.

Men for Svend Kirkegaard Hansen, en af landmændene i dette års udgave af ‘Landmand søger kærlighed’ deltager handlede det om at springe direkte ud i det.

LÆS OGSÅ  Med Peter Ingemann i spidsen: Populært program er tilbage

Den 45-årige landmand fra Vestjylland besluttede at gøre tingene lidt anderledes end tidligere sæsoner.

I stedet for at tage det roligt, inviterede han alle fem udvalgte kvinder til at flytte ind på sin slægtsgård umiddelbart efter deres første møde på speed-daten.

Hvorfor vente?

“Jeg kunne ikke se, hvorfor vi skulle vente til senere hen, så jeg lavede en aftale med produktionen, om at alle kvinderne flyttede direkte ind. Jeg ville gerne vise mit hus frem med det samme og lukke dem ind i mit privatliv”, lyder det fra Svend til HER&NU, inden han fortsætter:

“Det var vigtigt for mig, at en fremtidig kæreste kunne se sig selv bo på gården, så det var også lidt en test. Jeg kunne også lynhurtigt mærke, hvilke kvinder der faldt lidt til på gården og trivedes på landet”.

LÆS OGSÅ  Melder ud: Sker på TV 2

At invitere kvinderne indenfor med det samme gjorde også udvælgelsesprocessen lettere for Svend.

I stedet for kun at basere sin beslutning på den korte speed-date, fik han mulighed for at tilbringe adskillige timer med kvinderne på gården.

Hvordan Svends valg falder, kan man følge i de næste afsnit af ‘Landmand søger kærlighed’.

TV 2-programmet sendes hver tirsdag kl. 20.00, og for dem, der vil følge med online, er det også tilgængeligt på TV 2 PLAY.

Forsæt med at læse

Trending