Kendte
Ditte Haue deler hudløst ærligt opslag: Har næsten sluttet fred med det
Det skriver hun i et opslag på Instagram.
Den populære tv-vært Ditte Haue nærmer sig en stor livsbegivenhed, da hendes terminsdato nu kun er få uger væk.
Med en opsigtsvækkende graviditet bag sig er hun officielt gået på barsel, hvilket hun afslørede i et rørende opslag på Instagram.
Her delte Ditte et billede, taget tidligt i graviditeten, hvor hun stråler i et elegant jakkesæt designet af Soeren Le Schmidt.
Men bag de glamourøse billeder gemte der sig en anden virkelighed, som hun ikke var forberedt på.
” Jeg fik det taget, mens der i al hemmelighed lå et lille liv og spirede i min mave, og alt var fryd og gammen. Allerede en uge efter begyndte kvalmen. Og den stoppede som bekendt ikke igen”, skriver Ditte i opslaget, hvor hun reflekterer over en graviditet præget af kvalme og ubehag.
Efter at have været væk fra skærmen i længere tid begyndte bekymrede seere at sende hende beskeder.
Men årsagen var heldigvis lykkelig: en kommende familieforøgelse.
Ditte, der i forvejen har sønnen Jonatan på to år med sin kæreste, afslørede sin graviditet i oktober.
Selvom ventetiden har været alt andet end let, ser hun nu frem til at møde sin lille søn.
“Jeg har (næsten) sluttet fred med, hvordan den her graviditet endte med at forløbe, og jeg glæder mig bare allermest til snart at møde den lille fyr”, lyder det ærligt fra Ditte.
Hun fortæller også, at hun glæder sig til at vende tilbage til både arbejde og kolleger, når barslen er forbi.
Men lige nu handler alt om at blive klar til at tage imod lillebror og træde ind i rollen som mor til to.
Læs Dittes opslag nedenfor go se den fine runde mave.