Altomkendte
Jytte Abildstrøm er indlagt på hospice: Nu deler familien rørende hyldest
Familien deler særlig besked, til ære for den syge skuespillerinde.
Julen har været præget af både nærvær og vemod i familien Mygind omkring skuespiller og teaterleder Jytte Abildstrøm.
Den folkekære kunstner er blevet indlagt på hospice, hvor hendes nærmeste dagligt besøger hende i den svære tid.
Og netop juleaften, også kendt som “hjerternes fest,” har familien den erfarne skuespiller i tankerne.
På Instagram har Peter Myginds hustru, Lise Mühlhausen, delt et indblik i familiens julefejring, hvor Jytte Abildstrøm fik en særlig plads i stuen – denne gang på tv-skærmen iført nissekostume i et program på Ramasjang.
“Jytte er på Hospice tæt på os, så Peter, resten af familien og hendes mange venner kan holde hende i hånden hver dag. Jytte og vi er dybt taknemmelige for, at der findes Hospice i Danmark,” forklarede familien i en fælles besked den 13. december.
Familien forklarer at Jytte Abildstrøm modtager den bedste pleje, i trygge omgivelser.
“Jytte føler, hun er på en sky, som nok snart flyver til himmels,” lyder det videre fra familien i meddelelsen.
Abildstrøm har været en central figur i dansk kultur gennem årtier. For mange vil hun altid være husket som Norma, moren til Sonja fra Saxogade, der i 1960’erne blev et ikon i de danske hjem via tv-skærmen.
Også på det store lærred har Abildstrøm sat sit aftryk, blandt andet som den flyvende farmor i familiefilmen af samme navn fra 2000.
Privat blev hun i 1961 gift med Søren Mygind, og parret fik sammen børnene Lars og Peter Mygind – sidstnævnte selv en markant skikkelse i dansk underholdning og skuespil.
Du kan se familiens rørende hyldest her: