Kendte
Efter flyvende start på hoteleventyr: Nu deler Lene Beier skuffende nyt

For nogen er denne meddelelse skuffende.
Lene Beier og hendes mand, Anders Beier, har fået en flyvende start på deres hoteleventyr i Østrig.
Deres Hotel Edelweiss by Beier har siden åbningen i december 2024 været en stor succes, men nu kommer Lene Beier desværre med en, for nogen, trist meddelelse.
Udsolgt på rekordtid
Sommeren 2025 bliver travl på hotellet, for allerede nu er alle værelser revet væk i højsæsonen.
Det afslører Lene Beier selv i en Instagram-story, hvor hun samtidig beklager, at mange har forsøgt at booke – men uden held.
“Jeg kan forstå, at der er mange, der er gået forgæves i forhold til at booke et ophold i sommerferien – fordi der simpelthen er udsolgt,” siger tv-værten.
Der er stadig håb
Men det er ikke kun dårlige nyheder. Lene Beier oplyser også, at der stadig er ledige pladser i august og efterårsferien i uge 42.
Sidste år var vejret fantastisk i denne periode, så der er stadig mulighed for at nyde en ferie i de smukke omgivelser.
Jul, nytår og vinterferien?
Hvis man allerede nu drømmer om en jul eller et nytår i de østrigske alper, skal man dog være hurtig – eller rettere sagt: for sent ude.
Ifølge Lene Beier er hotellet nemlig allerede fuldt booket hen over julen og nytåret 2025, og vinterferien i uge 7 i 2026 er også udsolgt.
For at undgå skuffelser kommer Beier-parret med en lille servicemeddelelse: Der åbnes kun for bookinger 50 uger i forvejen. Så hvis man vil sikre sig en plads næste år, gælder det om at være klar i god tid!
Lene og Anders’ hotelrejse kan følges i programmet “Beier på Alpehotellet“, som sendes hver torsdag kl. 20.40 på TV 2 Fri.