Følg os her

Film / TV

Badehotellet bliver til virkelighed: Her opføres det

Udgivet

d.

Badehotellet
Foto: Mike Kollöffel/ TV 2

Nu er der spændende nyt til ‘Badehotellet’s mange fans.

I ti sæsoner fulgte danskerne med i livet på ‘Badehotellet‘.

Serien rullede over skærmen for første gang i december 2013 og for sidste gang i 2024. Sæson efter sæson høstede serien imponerende seertal.

Rollelisten var spækket med et utal af danske stjerner – herunder Amalie Dollerup, Lars Ranthe, Ulla Vejby, Merete Mærkedahl, Cecilie Stenspil og mange flere.

LÆS OGSÅ  Sæt kryds: Snart blænder TV 2 op for episk familiefortælling

Da Badehotellet takkede af var det for mange seerne et vemodigt farvel – og det samme var det for skuespillerne. Men selvom Badehotellet nu endegyldigt er slut, så er der alligevel muligheder for at få et lille glimt af det.

Derfor er der nu også rigtig godt nyt til seriens mange fans fra Oplevelsescenter Nyvang, som er beliggende i Holbæk.

Det oplyser centeret på sin hjemmeside.

Autentisk byggeri

Hvis man har lyst til at komme helt tæt på Badehotellet, vil det til næste år være muligt at besøge det på Oplevelsescenter Nyvang.

Centerets direktør, Frits Thorarinsson oplyser, at projektet forventes indviet i 2026.

Oplevelsescenter Nyvang har nemlig fået rettighederne til at opføre en fysisk gengivelse af Badehotellet. Derfor vil der blive bygget et autentisk badehotel med samme visuelle identitet og samme planløsning, som vi kender fra Badehotellet.

Også Holbæks borgmester er særdeles begejstret for projektet.

“Badehotellet har en helt særlig plads i mange danskeres hjerter. Det er fantastisk, at vi kommer til at opleve det i virkeligheden her i Holbæk. Oplevelsescenter Nyvang har en stærk tradition for at bringe historien til live, og med dette projekt får vi en unik attraktion, der både vækker nostalgi og skaber nye oplevelser. Jeg glæder mig til at se det færdige projektet, når de første gæster kan træde indenfor,” lyder det fra Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen.

Hvis du går med et savn til Badehotellet, kan det stadig findes på TV 2 Play.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce