Følg os her

Film / TV

Farvel Joakim: Kendt ansigt tager over i 'Juniorbagedysten'

Udgivet

d.

Bagedysten Junior
Katrine Foged Thomsen, Joakim Ingversen og Markus Grigo. Foto: Carsten Mol/DR

DR afslører nu, hvem der overtager Joakim Ingversens rolle som vært på "Den store juniorbagedyst", og der er tale om et særdeles velkendt ansigt.

”Den store bagedyst” har været et kæmpe hit i flere end 10 år, og de seneste år har også unge bagestjerner vist deres talenter frem i 'Den store juniorbagedyst'.

LÆS OGSÅ  DR svarer på 'fejl' i 'Tidsrejsen 2': Det er meningen

Joakim Ingversen har været vært siden premieren i 2021, men allerede sidste år bekræftede DR til BILLED-BLADET, at han ikke ville være i spidsen for programmets femte sæson.

Bliver med MGP-vært i spidsen

I efteråret var Joakim Ingversen blandt andet optaget af at lave programmet ”Hotel Romantik”, som han er vært på sammen med sin hustru, Sofie Linde.

Nu er DR på trapperne med femte sæson af ”Den store juniorbagedyst”, og af sendeplanen fremgår det nu, hvem der overtager hans rolle i programmet.

Det skriver BILLED-BLADET.

Der er også tale om et kendt ansigt, for det er Jonas Madsen, der er ny vært på "Den store juniorbagedyst".

Bagedysten Junior1
Katrine Foged Thomsen Jonas Madsen og Markus Grigo Foto Carsten MolDR

33-årige Jonas Madsen har lavet masser af børne-tv for DR gennem de sidste mange år, og de seneste tre år har han været vært på MGP.

Otte unge bagetalenter medvirker i den nye sæson, hvor det igen er Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen, der skal bedømme dem.

Der er premiere lørdag den 3. maj.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce