Kendte
Verdensstjerne sendt ud i rummet: Så meget kostede den 8 minutter lange rumrejse

I går blev der skrevet historie, da blandt andet Katy Perry blev sundt ud i rummet.
I går blev Katy Perry en del af en stjernespækket gruppe, der rejste ud i rummet – ikke som en del af en koncertturné, men som passager på en historisk flyvning arrangeret af Jeff Bezos’ rumfartsselskab, Blue Origin.
Popstjernen var én af de seks kvinder, der deltog i den kortvarige rummission, som varede blot otte minutter og sendte dem ud over den såkaldte Kármán-linje – grænsen for det ydre rum.
Men det, der måske har fyldt mest i medierne, er ikke kun de imponerende visuelle billeder fra rejsen.
Det er prisen for at komme med på denne form for rummission. En plads på Blue Origin-flyvningen koster nemlig en formue.
Sådan skriver Times of India.
En dyr fornøjelse
Selvom prisen for den aktuelle flyvning ikke er offentliggjort, blev et sæde på en tidligere mission solgt på auktion for astronomiske 28 millioner dollars (over 190 millioner kroner). For dem, der drømmer om at følge i Katy Perrys fodspor, kræver Blue Origin et depositum på 150.000 dollars, cirka en million danske kroner, bare for at starte bookingprocessen. Det betyder, at den endelige pris for en tur op i rummet sandsynligvis er langt højere – og det er kun for de få, der har råd til at deltage.
Blue Origin har bekræftet, at nogle af deltagerne på denne tur har betalt for deres billetter, mens andre er inviteret som gæster, og hvem der har købt sig til pladsen, forbliver ukendt.
For Katy Perry og de andre kvinder handler rejsen dog ikke kun om den spektakulære udsigt. De ser turen som en mulighed for at sende et stærkt budskab om mod, teknologisk nysgerrighed og kvindernes plads i fremtidens rumforskning.
Se videoen nedenfor af sangerinden på rumrejse: