Følg os her

Film / TV

Det så man ikke i 'Kærlighed hvor kragerne vender': Jonas forsøgte at aflyse daten

Udgivet

d.

Sauna
Foto: Shutterstock

Nu er der kommet flere detaljer frem om den 'hede' saunagus.

Det var meningen, at det skulle være en varm og intens oplevelse, da Jonas Hartmann inviterede på saunagus-date i TV 2-programmet Kærlighed hvor kragerne vender.

Men hvad seerne ikke fik at vide, var, at Jonas faktisk fik kolde fødder – bogstaveligt talt og følelsesmæssigt – lige inden optagelserne.

LÆS OGSÅ  Flere har undret sig: Derfor søger Lene Beier ny bolig

Ikke helt gennemtænkt

¨For selvom en date i en sauna lyder romantisk på papiret, blev det hurtigt klart for den 30-årige vestjyde, at idéen måske var lidt for varm at håndtere – især med kameraerne rullende.

"Et par dage før sauna-daten gik det op for mig, at det måske ikke var alle, der ville føle sig trygge ved at sidde i en sauna på tv", fortalte Jonas til HER&NU og understregede, at det var vigtigt for ham at tage hensyn.

Han kontaktede produktionen og foreslog i stedet en date med lidt mere tøj på – eksempelvis en helikoptertur.

Men det var for sent.

Planen stod fast, og Jonas måtte bide varmen i sig.

Og selvom han forsøgte at tage hensyn til pigerne, blev det tydeligt, at han heller ikke selv var helt tryg ved situationen.

"Det slog mig også, at jeg egentlig selv ikke havde den store lyst til at date i en sauna. Der er jo virkelig varmt", sagde han ærligt.

Heldigvis viste pigerne sig at være både afslappede og komfortable i badetøjet, og stemningen blev langt bedre, end Jonas havde frygtet. Men én detalje trak alligevel tæppet lidt væk under ham.

Efter saunagusen skulle deltagerne nemlig traditionen tro køles ned med et dyp i åbent vand – og netop dét har Jonas en stor frygt for.

"Produktionen vidste udmærket godt, at jeg lider af panisk angst for åbent vand", lød det fra ham med et glimt i øjet.

Annonce