Følg os her

De kongelige

Ung og royal: Hvad mener danske unge egentlig om prinsesse Isabella?

Udgivet

d.

Prinsesse Isabella
Foto: Steen Evald, Kongehuset ©

Nu sætter nogle af de unge der var med som gæster ved prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag, ord på.

Tirsdag den 15. april dannede Det Kongelige Teater ramme om en ganske særlig fejring.

Her var unge fra hele landet inviteret til en spektakulær hyldest af prinsesse Isabella i anledning af hendes 18-års fødselsdag – og det blev hurtigt tydeligt, at prinsessen har en helt særlig plads i hjertet hos Danmarks ungdom.

LÆS OGSÅ  Vanvittige tal: Kong Frederik giver mor baghjul

Isabella, som er den ældste datter af Kong Frederik og Dronning Mary, bliver nemlig ikke bare set som en kongelig – hun bliver betragtet som en inspiration.

”Jeg tror, hun er et meget stort forbillede for os, fordi hun er én, vi kan spejle os i, og én, som vi kan genkende nogle ting i os selv hos,” fortæller en ung deltager ved arrangementet til BILLED-BLADET. Flere fremhæver netop det faktum, at prinsesse Isabella fremstår jordnær og ægte – også selvom hun er født ind i en af Danmarks mest prominente familier.

En anden deltager supplerer:

”Jeg synes, hun er rigtig god til at sætte sig selv som et eksempel for andre på hendes alder – hun virker meget relaterbar og kan også godt finde ud af at lave lidt sjov.”

Den unge prinsesse roses også for sin personlige stil og måde at bære sin rolle på.

”Hun er meget den her rollemodel – både med den måde, hun klæder sig på og den måde, hun er på,” lyder det fra endnu en stemme i mængden.

Det er altså tydeligt, at prinsesse Isabella formår at forene det royale ansvar med en moderne og nærværende tilgang, der især gør indtryk på den næste generation. Og måske er det netop derfor, hun allerede nu bliver set som en prinsesse, man både kan beundre og spejle sig i.

Annonce