Følg os her

De kongelige

Efter skandaler og sygdom: Nu sætter det norske kongehus ord på det svære år

Udgivet

d.

Norske Kongefamilie
Redaktionel kreditering: OskarAanmoen / Shutterstock.com

Det er ingen hemmelighed at der har været øget fokus på den norske kongefamilie det seneste år.

Det har ikke været et nemt år for det norske kongehus, med alt fra sygdom til diverse skandaler der har ramt kongefamilien, og nu sætter familien selv ord på det i deres netop offentliggjorte årsrapport for 2024.

LÆS OGSÅ  Kongehuset udsender vigtig meddelelse: Nu er det slut

Sådan skriver BILLED-BLADET.

Skandaler og medieopmærksomhed

I rapporten, der er tilgængelig på kongehusets officielle hjemmeside, beskrives året som præget af både glæder og udfordringer – og det er ikke uden grund.

En af de største skygger over året var sigtelserne mod kronprinsessens ældste søn, Marius Borg Høiby, der i løbet af året blev anklaget for både vold, voldtægt og chikane. En sag, der vakte stor opsigt både i Norge og internationalt.

Samtidig var kronprinsesse Mette-Marit i lange perioder sygemeldt. I forvejen har hun siden 2018 kæmpet med den alvorlige lungesygdom lungefibrose, og i år kunne kongehuset desværre melde ud, at sygdommen har udviklet sig negativt.

Som om det ikke var nok, skabte prinsesse Märtha Louises bryllup med Durek Verrett også debat. Det storslåede bryllup blev filmet af Netflix og har affødt diskussioner om, hvorvidt medlemmer af kongehuset bør kommercialisere deres private begivenheder.

I årsrapporten reflekteres der åbent over det svære år:
"Kongen er statsoverhoved, og kongen er ægtemand, far og bedstefar. En livsgerning - som livet selv - består af mange faser. Glæderne og udfordringerne kommer på skift gennem et langt liv og en lang gerning," skriver kongehuset blandt andet.

Trods turbulente begivenheder vælger kongehuset altså at møde offentligheden med åbenhed og ærlighed, men med et ønske om fremtiden ser lysere og gladere ud.

Annonce