Følg os her

Kendte

Husker du Esben Pretzmann fra 'Drengene fra Angora'? Nu bryder han tavsheden om mørk tid

Udgivet

d.

Tv Prisen 2008
Foto:Nymann Bo/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

Esben Pretzmann åbner op om den svære tid efter kærestebruddet, hvor han isolerede sig selv i et sort hul fyldt med konspirationer og flugt.

Esben Pretzmann er kendt for sin humor og sine mange roller i tv-programmer som 'Drengene fra Angora'.

Men bag de farverige karakterer gemte der sig en langt mere turbulent periode, som komikeren nu åbner op om.

LÆS OGSÅ  Hvem skal tage over for Simon Kvamm i X Factor? Nu svarer TV 2

Efter et hårdt brud med sin søns mor, lukkede han sig ude fra omverdenen og faldt i et mørkt hul.

I et ærligt interview med Radio IIII fortæller Pretzmann om sin tid i en skov i Hillerød, hvor han trak sig fra alt og alle.

I et forsøg på at finde mening i tilværelsen røg han joints, drak rødvin og dykker ned i konspirationsteorier.

"Det giver folk en følelse af, at de er indviede og resten er nogle dumme får. Og det kan give en meget god midlertidig følelse indeni, hvis man har det lidt skidt," siger han om den flugt, han søgte i de teorier, der gav ham en følelse af at have kontrol.

Denne periode, hvor Pretzmann isolerede sig fra familie og venner, var forbundet med dyb frustration og kynisme.

"Jeg begyndte at tænke, at jeg skulle ikke ud i verden og forholde mig til andre mennesker," fortæller han. Som følge af det mistede han kontakten til sine nærmeste og sendte bl.a. en hård mail til både sin far og søster.

Selvom han beskriver perioden som "skør", var det først, da han tog på en selvvalgt rejse til Spanien og begyndte at skrive en selvbiografi, at han indså, hvor langt ude han virkelig var.

Her mødte han en ny kæreste, som spillede en afgørende rolle i at få ham tilbage på sporet.

I dag er Esben Pretzmann kommet sig over den mørke tid.

Han bor nu i sin fødeby Bjergsted sammen med sin søn, Anton, og lever af at male. Heldigvis har han genopbygget sine relationer, og han beskriver det som en rejse fra det mørke til det lysere – både mentalt og følelsesmæssigt.

Annonce