Altomkendte
Seerne må vente: DR skipper nyeste afsnit af populært program

Følger du med i programmet? Hvis, må du kigge langt efter næste afsnit.
Seere, der med spænding har fulgt den nye sæson af "Alene i vildmarken", må kigge langt efter næste afsnit i denne uge.
Det populære DR-program er nemlig midlertidigt taget af sendefladen.
Sådna skriver alt.dk
I det seneste afsnit blev det dramatisk, da deltageren Zenia faldt og slog hovedet så voldsomt, at blodet løb ned ad hendes ansigt.
Hun måtte tilkalde hjælp fra både produktionen og læger, og seerne blev efterladt med en dramatisk cliffhanger. Hvad der videre sker med Zenia, må de dog væbne sig med tålmodighed for at finde ud af.
For i denne uge har DR nemlig valgt at rykke rundt i sendeplanen.
I stedet for "Alene i vildmarken" bliver der sendt "Kender du typen" og en særlig udgave af "TV-Avisen". Det skyldes, at "Melodi Grand Prix" løber over skærmen kl. 21.00, og derfor skal nyhedsudsendelsen flyttes frem til kl. 20.30.
Med det tætpakkede program var der ganske enkelt ikke plads til vildmarksliv også.
"Programændringen skyldes, at "TV-Avisen" flytter til 20.30 på grund af "Melodi Grand Prix", som sendes 21.00", lyder det fra DR.
Men der er gode nyheder til de dedikerede seere: "Alene i vildmarken" er kun på pause denne ene gang.
Indtil da må vi nøjes med at spekulere – og glæde os til, at naturens barske virkelighed atter toner frem på skærmen.