Efter 30 år: Nu går den ikke længere for Morten Ankerdal

Nu bliver Morten Ankerdal nødt til at mærke godt efter.

Han er et velkendt ansigt i de danske stuer – altid rolig, velforberedt og med fingeren på pulsen. Men nu har TV 2-vært Morten Ankerdal mærket sin egen puls på en anden og langt mere alvorlig måde.

Efter mange år med et hektisk arbejdsliv er kroppen begyndt at sige fra. I et ærligt interview fortæller han nu om det uventede wakeup-call, der har fået ham til at sætte tempoet lidt ned og se sig selv i spejlet.

Det var ikke første gang, Morten Ankerdal mærkede, at noget var galt. Faktisk ligger den første episode 17 år tilbage, men dengang blev det ikke til mere end tanker og forbigående bekymringer.

Sådan skriver B.T.

Men for få uger siden kom fornemmelsen tilbage – og denne gang med en ubehagelig genkendelse. “Det var tale om en ujævn hjerterytme. Jeg oplevede det første gang i 2008, og så anden gang her for blot tre uger siden, hvor mit hjerte pludselig begyndte at slå mærkeligt igen,” fortæller han.

Diagnosen er atrieflimren – en tilstand, der for mange kan optræde i perioder og være forbundet med både stress og fysisk pres. Og pres har der været nok af.

'Er ikke naiv'

Efter tre årtier i mediebranchen, utallige live-sendinger og et utal af sportsbegivenheder har Morten Ankerdal været vant til konstant at være “på”. Men kroppen har tilsyneladende fået nok af tempoet.

“Jeg er ikke nervøs for det, men jeg ville da hellere være det foruden. Jeg er heller ikke naiv, så jeg må jo tænke over, om jeg kan gøre tingene på en anden måde,” siger han ærligt.

Han lægger ikke skjul på, at han i dag kan mærke, hvordan presset har ændret sig. Særligt de store slutrunder kræver langt mere nu end tidligere.

Selvom han nu overvejer at skrue ned for tempoet, har Morten Ankerdal ikke planer om at lægge mikrofonen på hylden lige foreløbig. Tværtimod – arbejdet betyder stadig meget for ham, og han har svært ved at forestille sig et liv uden de mange spændende opgaver.

Men han erkender også, at det måske er på tide at finde en ny balance – både for kroppens og for fremtidens skyld.

“Jeg må jo tænke over, om jeg kan gøre tingene på en anden måde,” gentager han. En stille, men tydelig erkendelse fra en mand, der har levet for sit arbejde – og nu må lære også at leve med det.