Følg os her

De kongelige

Prinsesse Dianas tidligere bodyguard er død: Undgik dødsulykken i 1997 med simpel lodtrækning

Udgivet

d.

Prinsesse Diana
Foto: Shutterstock

Hvil i fred.

En mand, der var med helt tæt på et af historiens mest tragiske dødsfald, er nu selv gået bort.

LÆS OGSÅ  Nye billeder af Kate afslører rørende detalje: Sådan havde hun Diana med

Sådan skriver Daily Mail.

Lee Sansum, tidligere bodyguard for prinsesse Diana, døde pludseligt lørdag morgen af et hjertetilfælde, kun 63 år gammel.

Det bekræfter hans hustru, Kate, som delte den triste nyhed på Facebook mandag.

Lee Sansum efterlader sig hustruen og seks børn. Ifølge hende indtraf dødsfaldet tidligt om morgenen i hjemmet, uden varsel.

Havde en helt særlig opgave

Lee Sansum var ikke hvilken som helst bodyguard. I sommeren 1997 havde han til opgave at beskytte Diana og hendes sønner, William og Harry, under en ferie i Sydfrankrig, arrangeret af den stenrige Mohamed Al-Fayed.

De 10 dage med kongefamilien satte dybe spor, og efterfølgende modtog Lee Sansum et håndskrevet takkekort, underskrevet af både prinsessen og de to prinser.

Lee Sansum, som både havde en baggrund i politiet og militæret, stod få uger senere til næsten at blive en del af den fatale bilulykke i Paris, hvor prinsesse Diana mistede livet.

Kunne have været ham

Det blev dog hans kollega Trevor Rees-Jones, der fulgte med prinsessen den aften – efter en simpel lodtrækning.

"Det kunne have været mig i den bil. Vi trak lod om, hvem der skulle med Trevor den weekend", fortalte Sansum i et interview i 2022.

Han tilføjede, at han altid insisterede på brugen af sikkerhedsseler – en faktor, han mente kunne have gjort en forskel den skæbnesvangre nat.

Trevor Rees-Jones overlevede ulykken, men lå i koma i 10 dage og har ingen erindring om hændelsen.

Lee Sansum vil blive husket for sin loyalitet, professionalisme – og sin skæbnesvangre afstand til tragedien.

Annonce