De kongelige
Efter dronning Margrethes indlæggelse: Kongehuset vil være forsigtige

Sygdomsforløbet sætter sit præg på den kongelige kalender
Efter en kortvarig, men bekymrende indlæggelse på Rigshospitalet, er dronning Margrethe nu langsomt tilbage i det officielle rampelys.
Kalenderen er dog justeret efter dronningens helbred.
Det betyder med andre ord at Kongehuset har valgt at gå mere forsigtigt til værks,
Tilbage i vante rammer
Dronningen, der i sidste uge blev udskrevet fra hospitalet, er nu tilbage på Fredensborg Slot, hvor hun hviler og genvinder kræfter.
Hendes første officielle engagement bliver torsdag den 22. maj, hvor hun skal modtage Bibelselskabets Pris 2025 – men arrangementet har ændret både placering og tidspunkt.
Oprindeligt skulle begivenheden finde sted på Kalvebod Brygge i København sidst på eftermiddagen.
Nu er det i stedet rykket til formiddag og afholdes på Fredensborg Slot, hvor dronningen opholder sig. Et klart signal om, at der bliver taget hensyn til hendes helbred og behov for ro.
"Det er en forsigtig opstart efter hendes indlæggelse. Jeg vil kalde det rettidig omhu", siger BILLED-BLADET.s kongehusreporter Marianne Singer og tilføjer, at det er en tydelig mellemløsning, hvor man har undgået en total aflysning.
Yderligere viser ændringen også en øget beskyttelse af dronningen, da pressen ikke får adgang til arrangementet.
I stedet vil kongehuset udsende officielle billeder efterfølgende, så danskerne stadig kan følge med i majestætens færden – på behørig afstand.