Følg os her

Kendte

De gik fra hinanden efter 15 år: Anders Agger åbner op om det smertefulde brud

Udgivet

d.

Anders Agger
Foto: Cecilie Rolvung/Ritzau Scanpix

TV-dokumentaristen deler sjældent ud af sit privatliv, men i et særligt interview åbner han op om kærligheden til sin hustru gennem tre årtier – og det smertefulde brud, de kom tilbage fra.

Han er kendt som den lavmælte og eftertænksomme dokumentarist, der i årtier har givet danskerne tv-programmer med dybde.

For nyligt var han aktuel i 'Indefra med Anders Agger- Sikringen' på TV 2 hvor han belyste hvordan hverdagen var for nogen af Danmarks sårbareste og farlige borgere.

Men når det kommer til kærligheden i sit eget liv, har Anders Agger været mere tilbageholdende.

LÆS OGSÅ  Da hun sagde det, blev Anders Agger helt stille: Anede ikke hvad han skulle sige

For selvom han aldrig officielt har præsenteret sin partner for offentligheden, har Lissa – kvinden han mødte for 35 år siden i en børnehave i Skjern – spillet hovedrollen i hans personlige kærlighedshistorie.

Hun var pædagog, seks år ældre og mor til to små børn. Agger, dengang i smækbukser og batiktrøje, faldt pladask.

“Jeg sad og betragtede hende i kaffepauserne og følte bare, at det hele lukkede sig sådan lidt sammen omkring hende,” har han udtalt til Alt for damerne tilbage i 2013.

Parret fik sønnen Rasmus kort tid efter og levede sammen i 15 år, før de gik fra hinanden. Det blev et smertefuldt brud, som Agger senere har kaldt sit "livs ultimative nulpunkt".

Han beskriver, hvordan han en søndag vendte hjem til et tomt hus og lagde sig på stuegulvet – lemlæstet af sorg.

Men historien sluttede ikke der.

For efter næsten ti år hver for sig fandt Anders og Lissa sammen igen. Ikke nødvendigvis som klassisk kærestepar, men som to mennesker, der stadig elsker – og måske forstår – hinanden på en anden måde. “Det store hug er: Skal vi lade den ligge og komme videre, eller skal vi holde sammen og leve som kærestepar, der ikke bor sammen?” siger han.

Anders Agger har lært, at kærlighed ikke altid følger en lige linje. Men i hans fortælling lyder det klart: Lissa har aldrig været en fodnote. Hun har været det endelige kapitel.

Annonce