Følg os her

Kendte

Sara Maria Franch-Mærkedahl lancerer app: Skal skabe bedre mental trivsel

Udgivet

d.

Sara Maria Franch mærkedahl
Foto: Nicolai Lorenzen/Ritzau Scanpix

Da hun selv havde brug for hjælp, manglede hun et sted at gå hen – nu har hun selv skabt det

Efter mange år som vejrvært på TV 2 sagde Sara Maria Franch-Mærkedahl farvel til den faste sendeflade og goddag til et nyt kapitel.

LÆS OGSÅ  Britney Spears uden filter: Bar røv og bekendelser

Sådan skriver Alt.dk

En mission

I dag arbejder hun målrettet med at styrke mental trivsel – ikke bare hos sig selv, men også hos andre.

Det hele tog fart, efter hun selv fik redskaber til at håndtere den angst, der i årevis havde fyldt alt for meget i hendes liv.

Sammen med løbecoach og ernæringsekspert Gitte Høj har hun udviklet appen 'Melio', som skal gøre det lettere for danskerne at passe på deres mentale helbred.

Appen er fyldt med inspiration – fra podcast-interviews og ekspertråd til konkrete værktøjer til håndtering af alt fra søvnproblemer til stress.

Fokus er især på små ændringer, der kan gøre en stor forskel. Navnet Melio stammer netop fra et latinsk ord, der betyder "lille forbedring".

"Vores ambition er, at vi vil lave noget, der kan skabe bedre mental trivsel," siger Sara Maria, som selv savnede en sådan platform, da hun stod midt i sin egen kamp med angsten.

Målgruppen spænder fra 30 til 65 år – både privatpersoner og virksomheder – men ønsket er, at også unge på sigt skal have glæde af appen. Et samarbejde med Social Space er derfor allerede i støbeskeen.

Sara Maria har ikke bare lavet en app. Hun har skabt en mission. En mission om at forebygge frem for at reparere – og om at være ærlig omkring det, vi alle kan kæmpe med bag facaden

Annonce