Følg os her

Kendte

Esben Dalgaard huskede ingenting første gang: Nu revner han af stolthed

Udgivet

d.

Esben Dalgaard
Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix

Esben Dalgaard kender vi fra en lang række danske film og serier. Men vi kender ham også, fra en langt mere alvorlig side. Han er nemlig uhelbredeligt syg med modermærkekræft - og det deler han åbent.

Derfor taler han blandt andet også med andre uhelbredeligt syge i podcasten 'Inden vi dør'. Det er heller ikke længe siden, at han kunne afsløre, at han ledte efter uhelbredeligt syge til en ny dokumentarserie med titlen 'Min gave til dig - før jeg dør'.

Når man bliver uhelbredeligt syg følger der mange følelser og tanker med. I et nyt opslag på Instagram deler Esben Dalgaard et rørende opslag, hvor han også ser tilbage på en dag, som han ikke husker meget fra.

LÆS OGSÅ  Esben Dalgaards rørende projekt: Hjælper uhelbredeligt syge danskere

Esben Dalgaards datter er nemlig blevet student - endda med et 12-tal i huen.

Det er naturligvis noget, som Esben Dalgaard er stolt af, og derudover er han lykkelig for, at han kunne være med.

"KAN man revne af stolthed??? Kan man???? Og af lykke over, at være med i dag!," skriver han og fortæller herefter om en anden særlig dag, som han dog ikke husker meget fra:

"Jeg var med til din dimission fra 9. Men jeg husker den ikke. Det var den dag, jeg fik min diagnose, og alt gik i stå!!"

Esben Dalgaard er dog ikke i tvivl om, at han aldrig vil glemme denne dag:

"I dag var jeg med for fuld skrue, og helt til stede. Og det her glemmer jeg aldrig… Og så med et 12 tal!!!!!!!!! Elsker dig! Stort tillykke. Stolt far."

Du kan se hele opslaget fra Esben Dalgaard herunder:

Artiklen fortsætter under opslaget..

Kræften vendte tilbage

I 2012 fik Esben Dalgaard modermærkekræft. I 2017 blev han erklæret kræftfri – men desværre skulle det vise sig, at kræften var tilbage.

Det var i juni 2020, at Esben Dalgaard begyndte at føle sig meget træt. Han slog det dog hen og tænkte, at det nok skyldtes, at han arbejdede på flere projekter samtidigt.

Dog har han ni år tidligere haft modermærkekræft, så da han finder en hævet lymfe i lysken, beslutter han at få den tjekket. Selv er han dog sikker på, at der ikke er noget i vejen.

Men desværre, var alt langt fra som det skulle være. Kort efter får han nemlig en besked, som vender både hans- og hele hans families verden på hovedet. Esben har kræft igen, denne gang i stadie fire og den er uhelbredelig.

Esben kommer i immunterapi, som heldigvis virker rigtig godt på ham. Efter noget tid i behandling får Esben besked på, at han reagerer godt på behandlingen og kræften derfor er i ro.

Hver tredje måned går han nu til kontrol og hver gang venter han efterfølgende en hel uge på svar.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce